Jetsmark vendte cifrene om

Efter to 4-0 nederlag i træk vendte Jetsmark IF's 2. divisionshold i fodbold cifrene om, da nordjyderne lørdag besejrede det fynske bundhold Næsby med samme cifre. Se billederne her

Dennis Ramonn Olsen - dagens mand i skysovs hos Jetsmark med tre scoringer i sejren på 4-0 over Næsby. Foto: Torben Hansen

Dennis Ramonn Olsen - dagens mand i skysovs hos Jetsmark med tre scoringer i sejren på 4-0 over Næsby. Foto: Torben Hansen

Den helt store profil i Jetsmark-sejren var Dennis Ramonn Olsen, som scorede tre af hjemmeholdets mål. Først øgede han til 1-0 kort før pausen. I anden halvleg scorede han til både 2-0 og 4-0, mens Asger Andreasen sørgede for målet til 3-0. Derimod gik det helt i fisk for et andet af rækkens nordjyske mandskaber, Hobro, som lørdag tabte 2-1 ude til Esbjergs ligareserver. - Det er et resultat, der er svært at indvende noget imod. Vi var slet ikke klar, da vi gik på banen, lød det efter kampen fra en skuffet Hobro-træner, Calle Facius. Hjemmeholdet kom foran på et straffespark kort før den halve time, og tre minutter før pausefløjtet fordoblede hjemmeholdet føringen. Hobro kom bedre med efter pausen, og det lykkedes også Svenne Poulsen at få reduceret midt i halvlegen, men nærmere point kom nordjyderne ikke.