Fodbold

JIF fik heldigt point

Jetsmark spillede uafgjort 1-1 i hjemmekamp en i serie 1 mod Sulsted.

Jetsmark var presset i store dele af kampen, men her er der dog hjørnespark til JIF

Jetsmark var presset i store dele af kampen, men her er der dog hjørnespark til JIF

Det nyoprykkede hold fra JIF har fået en lige så svær start på sæsonen som forventet, selvom de har tjent fem point på de første fire kampe. Sidste weekends lokalopgør mod Birkelse gav således også kun et point. I kampen mod Sulsted var hjemmeholdet presset helt tilbage på banen i 1. halvleg og var reelt udspillet, kun storspil af målmand Claus Svendsen forhindrede udeholdet i at føre komfortabelt efter 1. halvleg. Midt i 1. halvleg kom hjemmeholdet helt misvisnede foran 1-0 på mål af Mirrar Mupier på holdets første chance. Målet gav JIF lidt mere selvtillid og de kom også bedre med i slutningen af halvlegen. I 2. halvleg stod hjemmeholdet meget bedre på banen og der blev tale om et meget mere lige opgør. På grund af 1-0 føringen kom spillet til at foregå på hjemmeholdets præmisser og Sulsted forfaldt til lange bolde frem til angriberne. Efterhånden blev presset på hjemmeholdets mål mere og mere massiv, men samtidig gav det også gode kontrachancer til JIF, bl.a. havde Daniel Seehausen en friløber og Mirrar Mupier havde en stor hovedstødschance. To dumme udvisninger til Daniel Seehausen og Kasper Bering var med til at tappe hjemmeholdets spillere for kræfter. I kampens overtid slog udeholdet til efter en lang bold som blev headet ind fra bagerst i feltet. Efter kampen var træner Jan Steffensen bitter over det udlignende mål i overtiden, men samtidig godt klar over, at på baggrund af Sulsteds mange chancer og overtag i 1. halvleg var uafgjort ikke helt uretfærdigt. JIF spiller næste kamp ude mod topholdet Hirtshals lørdag.