JIF totalt dominerende

Jetsmark vandt udekampen i serie 2 mod Skibsby-Højene med 1-2.

Fodbold 7. oktober 2008 15:06

JIF stillede med et meget stærkt hold, der var forstærket med Kristian Secher, Brian Larsen, Daniel Seehausen, Asger Andreasen, Fahmi Ozmann og amerikaneren Mirra Murpier, der var tilbage efter et halvt års pause. JIF var fuldstændig dominerende i hele kampen og hjemmeholdet havde faktisk kun den ene chance, de scorede målet på. Allerede efter tre minutters spil kom JIF foran 1-0 på mål af Fahmi Ozmann efter JIF havde stresset hjemmeholdet til at begå fejl midt på banen. Efter 15 minutter får Brian Durum gult kort, men det lader JIF sig ikke forstyrre af og maser stadig på. Fem minutter senere bliver der begået straffespark mod Mirra Murpier, men han brænder selv den store chance. Kort efter begår Martin Schrøder straffespark mod en Skibsby-Højene angriber og fremprovokerer samtidig et rødt kort. Modsat JIF svigter hjemmeholdets straffesparksskytte ikke og udligner til pausestillingen 1-1. Trods modvind i 2. halvleg spiller JIF noget af det flotteste i denne sæson og meget bedre end i sidste runde. Alligevel skulle man helt hen til det 60. minut før Fahmi Ozmann scorede sit andet mål til 2-1 efter et hjørnespark. I slutfasen havde JIF flere store chancer, men effektiviteten er stadig for ringe. De største syndere var Fahmi Ozmann og Brian Durum. Selv i undertal var det JIF, der pressede på for yderligere scoring, men de måtte helt misvisnede nøjes med 2-1. JIF har nu 16 point for ni kampe. Næste kamp er på hjemmebane mod Vrå/Børglum.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...