Aalborg

JIFvil etablere kunststofbane

Banen skal give området et sports- og turistmæssigt løft

JETSMARK:Frederikshavn har én, der bliver lavet én ude ved Gigantium i Aalborg og Pandrup går nu også efter at få én. Håbet er, at et projekt med en kunstofbane og to syv mands græsbaner vil være sat i gang inden vinter. - Det vil give os et voldsomt kvalitetsløft, og for området vil det betyde noget for sportsturismen. Der er mange klubber her i forvejen, men der vil sikkert komme mange flere, hvis de får mulighed for at træne i dagtimerne hele året rundt, det ved vi fra overnatningsstederne, siger formand for JIF, Steen Bjørn Pedersen. Problemet med de almindelige græsbaner i vinterperioden er, at de enten er fyldt med med sne eller er så fugtige, at de bliver ødelagt, hvis der bliver trænet på dem. - En kunststofbane kræver blot en tur med en fejemaskine og så er den klar. Og det vil give mulighed for træning hele året rundt både for førsteholdet og for ungdomsholdene, siger Steen Bjørn Pedersen. I løbet af vinteren har førsteholdet taget turen til Frederikshavn for at træne på deres kunststofbane. Det er en bekostelig affære, det koster tusind kroner pr. gang og hvis lyset skal tændes på banen, koster det ekstra. En kunsstofbane er dog også en større investering. Ifølge Steen Bjørn Pedsern vil det koste godt tre millioner kroner at etablere den. Men han vurderer, den vil kunne give en rimelig indtægt fra andre klubber, der lejer sig ind på banen. Finanseringsmæssigt er planen at hente pengene hjem via fonde. - Vi vil søge direkte turistfremmende midler via Mål 2 og forsøger også andre fondsmidler, siger Steen Bjørn Pedersen, der desuden ser en mulighed i at udleje banen via Jetsmarkhallen, der har planer om at udbygge med en kursusfløj med overnatningsmuligheder