Jimmi giver cyklen de næste tre år af sit liv

Her til nytår starter den 18-årige norsbo hos Team Designa Køkken

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jimmi Sørensen fra Nors starter til nytår som professionel cykelrytter hos Team Designa Køkken - Danmarks næstbedste hold. Når han er færdig med sin hh-eksamen til sommer, vil han helt hellige sig cyklingen. I hvert fald de næste tre år.

Indtil 2005 havde Jimmi Sørensen ikke gjort noget særligt ud af cykling. Han spillede fodbold. Men inspireret af Tour de France begyndte han at cykle, og så foreslog nogle kammerater ham at melde sig ind i Thy Cykle Ring. Her pr. 1. januar starter han som professionel cykelrytter hos Team Designa Køkken - Danmarks næstbedste hold - og når han til sommer forhåbentlig får sin højere handelseksamen, vil den 18-årige norsbo bruge al sin tid på cykling. Foreløbig de næste år, giver han det, siger han selv: - Det er klart, at jeg drømmer om den gule førertrøje og turen foran i feltet op ad Champs-Élysée. Men det tager lang tid. Siger den unge thybo og forklarer: - En cykelrytter fra sine bedste år fra omkring 24-25 og op til 30 år. Foreløbig giver jeg det tre år, og går det så ikke den vej, jeg gerne ser, så starter jeg på en uddannelse, siger Jimmi Sørensen. Læs mere i Thisted Dagblad mandag