Jimmy nåede ikke væk fra Leicester

Klubber var på bedding, men vinduet smækkede og Jimmy Nielsen bliver

Fodbold 2. september 2007 06:00

AALBORG: Fredag afslørede Jimmy Nielsen, at han var i kontakt med flere klubber, som var interesserede i at hente ham i Leicester, hvor målmanden ikke har kunnet tilspille sig en plads på 1. holdet. Den nordjyske målmand fik dog ikke en aftale i hus inden transfervinduet lukkede fredag aften klokken 23:59:59. - Der kom ikke noget på plads. Jeg havde heller ikke sat næsen helt vildt højt op efter det, men hvis det var sket, havde det været fint nok, siger Jimmy Nielsen, Ny manager - ny chance Målmanden vil ikke afsløre om det var udenlandske eller danske klubber, der var inde i billedet. - Det ser jeg ikke nogen grund til. Nu er jeg her i Leicester og skal kæmpe videre, for at få en chance på 1. holdet, fortæller Jimmy Nielsen. Onsdag blev Leicesters manager Martin Allen fyret. Indtil videre er der ikke kommet en afløser, og holdet ledes midlertidigt af Leicesters akademitræner og ungdomstræner, men fyringen kan lige netop være det, der skal til, for at Jimmy Nielsen kan få pladsen mellem stængerne. - Jeg føler mig i god form og ser frem til at få en ny manager, som forhåbentligt ser på os med friske øjne, siger Jimmy Nielsen. Målmanden ved dog godt, at det ikke bliver nemt. - Desværre er det jo næsten altid målmandsposten, der er det sidste man ændrer på. Det har jeg jo selv nydt godt af i mange år i AaB, konstaterer Jimmy Nielsen. Det vides endnu ikke, hvem der skal overtage posten som manager i Leicester, men i England spekuleres der blandt andet i den tidligere Wigan manager Paul Jewell og Newcastles manager Glenn Roeder.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...