Jimmy Nielsen anfører for Kansas
- En stor ære, siger den tidligere AaB-målmand om udnævnelsen

Jimmy Nielsen i aktion for Sporting Kansas City, som han nu er anfører for. Foto: Scanpix.
Den tidligere AaB-keeper Jimmy Nielsen er blevet udnævnt som ny anfører for sin klub, Sporting Kansas City. En kendsgerning, der glæder den nu 34-årige danske målmand. - Det er en stor ære at være anfører for et fantastisk hold og for en enestående organisation, siger Jimmy Nielsen til klubbens hjemmeside. Jimmy Nielsen er i gang med sin tredje sæson i Kansas og tror, at holdet har gode chancer i den kommende sæson. - Vores ambition må være at gå efter MLS Cuppen. Vi har holdet til det, siger Jimmy Nielsen, der i det daglige er under vingerne af målmandstræner John Pascarella. Han mener, at Jimmy Nielsen er den helt naturlige anfører for holdet.. - Jimmy er en født leder. Han nyder en kæmpestor respekt fra alle sine medspillere, siger Pascarella..
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.