Jimmy på stjerneholdet

Målmanden bliver igen hædret i USA

Jimmy Nielsen blev i 2011 kåret til årets spiller hos Sporting Kansas City.

Jimmy Nielsen blev i 2011 kåret til årets spiller hos Sporting Kansas City.

KANSAS:Han er blevet kåret til årets spiller i den amerikanske fodboldklub Sporting Kansas City, han er flere gange blevet tildelt prisen for ”Ugens redning”, og han er anfører på holdet.

Jimmy Nielsen har succes i den bedste amerikanske fodboldrække, MLS. Det blev der søndag endnu engang sat en tyk streg under, da den tidligere AaB-keeper fik plads på holdet til den prestigefyldte MLS Allstar-kamp. Hvem der skulle med blev afgjort via stemmer fra fansene på MLS-hjemmeside, på Twitter og ved hjælp af en sms-afstemning. Her var det den 34-årige nordjyde som fik flest sms-stemmer. Med på stjerneholdet er også navne som David Beckham og Thierry Henry og den amerikanske landsholdsspiller Landon Donovan.
I Allstar -kampen der i år spilles den 25. juli PPL Park i Chester, Pennsylvania, venter der et møde med Champions League-vinderne fra Chelsea FC.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.