Naturkatastrofer

- Jimmys redning afgjorde kampen

Winde erkendte bommert

Jimmy Nielsen præsterede flere gode redninger, men skuddet fra Niki Zimling var helt i verdensklasse.Foto: Scanpix

Jimmy Nielsen præsterede flere gode redninger, men skuddet fra Niki Zimling var helt i verdensklasse.Foto: Scanpix

ESBJERG:- Jeg havde allerede set bolden i nettet. Det var godt nappet af Jimmy, og jeg tror, vi havde vundet kampen, hvis vi i den situation var kommet på 1-1. Esbjerg-målmand Lars Winde anerkendte både bedriftens karakter og betydningen af den redning, som AaB-kollegaen Jimmy Nielsen præsterede, da han under Esbjergs kraftige bombardement mirakuløst nåede at fiste bolden til hjørne, efter at Niki Zimling i fuldt løb havde affyret et sandt projektil af et skud fra kanten af feltet. Jimmy Nielsen, der har vogtet AaB-buret uafbrudt, siden han slog netop Lars Winde af for næsten 10 år siden, tøvede heller ikke med at karakterisere refleksaktionen som en af karrierens bedste. - Men ikke den allerbedste. Den kom for tre-år fire år siden, da Leon Andreasen affyrede et frispark, som blev rettet af. Det var mit livs redning. AaB-cheftræner Erik Hamrén betegnede Jimmy Nielsens redning i Esbjerg som kamp-afgørende. Mandfolkeindsats - Desuden fortjener han også ros for sine sikre indgreb ude i feltet. Jimmy Nielsen gav en stor del af æren for sejren videre til holdkammeraterne. - Alle kæmpede som mandfolk. Og sådan skal det være. Det kan ikke altid lykkes at spille fint, men vi må kræve hårdt arbejde af hinanden hver gang. Lars Winde reddede et straffespark fra Fredrik Winsnes, men tog alligevel sin del af skylden for, at AaB slog Esbjerg for femte gang i år, fordelt på tre superligakampe og to kampe i Viasat Cup. - Jeg bragte Kristian Onstad i unødig forlegenhed i optakten til AaB’s første mål. Den bold skulle jeg have sparket væk, erkendte Esbjerg-keeperen. abel