JM-sølv til Rosendal

Håndbolddrenge fra Hørby markerede sig flot i Kjellerup

Håndbold 12. april 2011 20:35

IK Rosendals U16 A-drenge sikrede sig i den forløbne weekend sølv ved JM i håndbold. Efter sejre over HF Mors og Skrødstrup og uafgjort mod Tønder måtte drengene bøje sig for Aalborg KFUM i finalen. Her blev det til et nederlag på 11-16 efter at Rosendal-drengene en overgang var tæt på at true de ellers suveræne aalborgensere. Rosendal havde kvalificeret sig til JM stævnet ved at vinde kredsmesterskabet tidligere på måneden, og sølvmedaljen var en næsten perfekt afslutning på sæsonen. Efter stævnet i Kjellerup vendte drengene hjem til Hobro og sodavand og pølsemix, inden de sagde pænt tak for i år til deres trænere, Jan Knudsen og Peter Jepsen, der blev begavet i dagens anledning.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...