Joachim B. på gymnasie-besøg

Vesthimmerlands Gymnasium og HF får på onsdag besøg af Joachim B. Olsen, der skal forestå en fællestime for hele skolen.

Der vil blive spist mange æbler på Vesthimmerlands Gymnasium ogHF i den kommende uge. Foto: Johan Nitschke

Der vil blive spist mange æbler på Vesthimmerlands Gymnasium ogHF i den kommende uge. Foto: Johan Nitschke

Han har taget hele Danmark med storm ved sin medvirken i ”Vild med dans”, så man næsten har glemt, at han også er en af verdens bedste kuglestødere. - Joachim B. Olsen har alle muligheder for at fortælle om kost og træning - fysisk og mentalt - og i det hele taget om sit liv som eliteidrætsudøver. Det rammer centralt ind i det, eleverne på studieretningen Krop og Sundhed og Sport og Film-linjen på HF beskæftiger sig med, siger studievejleder Jørgen Jørgensen. - Der vil uden tvivl være bred interesse blandt alle skolens elever for at høre, hvad Joachim B. Olsen har at sige om emnet. Mange elever på VHG går op i sundhed, og skolens eget fitnesscenter bliver flittigt brugt, også efter skoletid, tilføjer Jørgen Jørgensen. Ud over fællestimen med temaet krop og sundhed har fællesudvalget, der står som arrangør af fællestimen, idéer om nogle andre, mindre tiltag i ugens løb. F.eks. vil idrætslærerne byde på morgengymnastik til morgensamling, og der vil være en speciel "sund" varm menu i kantinen onsdag. - Måske sniger der sig dog lidt usundt slik på elevernes kostplan, når elevforeningen Hebe fredag aften og nat samler skolens filminteresserede til en biografmarathon i Aars Teater Bio, slutter Jørgen Jørgensen.