Joachim Boldsen til AaB

Den danske landsholdsstjerne klar til at tørne ud for AaB Håndbold fra næste sæson

Joachim Boldsen - her i aktion under World Cup i Tyskland i sidste uge - skifter til AaB, når hans kontrakt med tyske Flensburg-Handewitt udløber næste år til sommer.Foto: Scanpix

Joachim Boldsen - her i aktion under World Cup i Tyskland i sidste uge - skifter til AaB, når hans kontrakt med tyske Flensburg-Handewitt udløber næste år til sommer.Foto: Scanpix

NORDJYSKE Medier erfarer fra flere kilder i håndboldverdenen, at AaB Håndbold senere onsdag sikrer sig en af de absolutte profiler på herrelandsholdet, fighteren Joachim Boldsen, til næste sæson. Hans kontrakt med den tyske storklub Flensburg Handewitt udløber til næste sommer. Allerede i forbindelse med World Cup, som det danske landshold har spillet i dels Tyskland og dels Sverige i den forløbne uge udtalte Joachim Boldsen, at skulle han hjem til dansk håndbold, så skulle det ikke være til de danske mestre fra Kolding. - Det bliver ikke Kolding, for her kan det næsten kun gå ned ad bakke. Klubben har fået et virkeligt højt niveau, men jeg tror ikke dens økonomiske bagland kan blive meget større. Jeg vil hellere være med til at bygge noget op til at kunne true en klub som Kolding, sagde Joachim Boldsen i weekenden til Ritzau. AaB Håndbold ønsker ikke at kommentere NORDJYSKES oplysninger og henviser til, at pressemødet senere onsdag.