Job og tryghed?

Hvornår bliver der skabt job? Hvornår bliver der skabt tryghed? Danskerne venter og venter, mens det fyger dem om ørerne med tomme løfter og indholdsløse diskussioner. Når regeringen endelig forsøger at rykke, så sker det i form af en værdiløs aviskronik om værdikampen og en ligeså intetsigende kronik om skat. Konkrete løsninger er der ingen af. Der er kun akademisk-retoriske øvelser udi kunsten at diskutere og argumentere. Med andre ord: Medieflæsk og spin-frikadeller. Regeringen har ingen bud på, hvad der skal ske i den værdikamp, som den forsøgte at sætte på dagsordenen - hvor den i øvrigt overlevede i under 24 timer - eller hvem i alverden, der skal betale for alle de skattelettelser, regeringen lover til højre og venstre, mens den samtidig eksporterer arbejdspladser til udlandet i rekordfart ved hjælp af afgifter for milliarder på alt fra marmelade over rødbeder til NOX-partikler. Statsministeren lovede i en årelang valgkamp vækst, vækst og atter vækst. Ja, jeg ved det godt; hun lovede så meget, men løb fra det meste - men dette løfte stod centralt. Hun lovede også en betalingsmur rundt om København. Men hvor det mildt sagt kniber med at se, at regeringen gør andet end at kvæle netop vækst, så har den stirret sig blind på sin vækstfjendske betalingsmur og vil straffe almindelige lønmodtagere for at tage på arbejde. Klapjagt på verdens mest afgiftsplagede bilister, der uanset synspunkt intet løser i den nærmeste fremtid, det kan man finde ud af. Men at gå i gang med hasteopgaverne, det kan man ikke, fordi man ikke aner, hvad man skal gribe eller gøre i. Men kære Helle Thorning-Schmidt: Hasteopgaverne er job og tryghed. Og job og tryghed er sammenhængskraft. Det første er det sidstes forudsætning. Danskerne skal kunne stole på, at de også har deres arbejde i morgen. At arbejdsgiverne tør beholde dem i tillid til, at deres virksomheder ikke druknes i afgifter. Befolkningen har brug for at tro på, at regeringen gør sit yderste for at skabe flere jobs og fremme den vækst, vælgerne blev lovet før valget. Men hvad gør du? Du taler i Europa-Parlamentet om, at du er "europæer i hjertet". Jo tak, i Dansk Folkeparti har vi i årevis vidst, at du var europæer først, dansker næst. Men nu er du altså blevet dansk statsminister, og så er det din opgave er at sikre nationen. Her er der brug for arbejde og tryghed, ikke skåltaler i EU! Hvad gør I så i regeringen? I indfører et mylder af afgifter og taler om grøn vækst. Tror du virkelig - i hjertet - at dét er vejen til job, tryghed og vækst? Og når dine kæphøje radikale regeringskolleger i et anfald af grænseløs arrogance siger, at gode, gamle danske industrivirksomheder under ingen omstændigheder tilhører den lysegrønne, danske fremtid, hvor alt er vind og vindmølleparker, mener du så, at det skaber job og tryghed? Når skatteministeren - det er Thor Möger Pedersen fra det SF, der før valget lovede øget lighed og lavere priser på kollektiv transport - skriver lange kronikker om skattelettelser men lader det stå hen i det uvisse, hvem der skal betale og hvordan, tror du så, at det skaber tryghed og sammenhængskraft? Tro mig, det svære ved skattereformer er ikke at love dem eller give folk skattelettelsen. Det svære er at finde finansieringen. Jeg har deltaget i tre skattereformer de seneste otte år, så jeg ved, hvad jeg taler om. Og jeg vil oprigtigt rejse spørgsmålet: Er en skattereform, hvad danskerne har brug for? Bereder skattelettelser vejen frem? Har vi ikke snarere brug for garantier - mejslet i bornholmsk granit - for, at det ikke bliver dyrere at være dansker? Garantier for, at regeringen og deres kommunistiske støtter i Enhedslisten, der anser det private erhvervsliv for en personlig fornærmelse, ikke brandbeskatter de virksomheder, der skal sikre danskernes jobs. Regeringen snakker og snakker - og lover og lover. Der handles kun, når det drejer sig om at øge skatter og afgifter og lægge byrder på både borgere og virksomheder. Dansk Folkeparti forlod forhandlingerne om en ny energiaftale efter et kvarters drøftelser sidste torsdag. Det gjorde vi, fordi det er åbenlyst, at regeringen for alt i verden vil gennemtvinge en grøn politik, der måske forbedrer klimaet marginalt om 10-20 år. Er det virkelig opgaven, Helle Thorning-Schmidt? Skal Danmark gå forrest i en hysterisk klimakamp, som der er delte meninger om nytten af, både nu og på lang sigt, eller skal vi sikre borgerne jobs og tryghed? I Dansk Folkeparti er vi ikke et sekund i tvivl! Vindmøllerne må vente - Vestas fyrer desuden folk i bundter til trods for massiv statsstøtte i årevis. Hvis regeringen er med på det, så er vi klar! Der skal tænkes og handles. Meld nu ud, hvad der kommer først: Jobs og tryghed nu og de nærmeste år - eller en luftig, grøn ambition om 10, 20 - måske 30 år? Valgkampen er for længst slut, Helle Thorning-Schmidt! Danskerne gider ikke mere af jeres partikævl! Regeringens politik er både lønmodtager- og tryghedsfjendsk. Nu gælder det fremtiden for danskerne og vore job. Ikke en akademisk diskussionsklub.