Arbejdspladser

Job på vej til flere fyrede

MAN Diesel begrænser afskedigelser, og flere firmaer står klar til at overtage afdeling.

Arkivfoto: Carl Th. Poulsen

Arkivfoto: Carl Th. Poulsen

Flere virksomheder står på spring til at overtage nogle af MAN Diesels fabriksfaciliteter og sikre hurtigt job til et halvt hundrede fyrede i Frederikshavn. Samtidig blev den planlagte massefyring i går begrænset til 402 fyringer mod oprindeligt 550 bebudede afskedigelser. Det var de to lyspunkter på en ellers sort torsdag i Vendsyssel, hvor der blev sat navn på de mange ansatte, der snart skal forlade virksomheden. Tilbage står nu 500-550 ansatte i fremtidens langt mere videnbaserede MAN Diesel-virksomhed i Frederikshavn. - Vi er heldigvis stadig en stor forretning, der gerne skulle vokse inden for de områder, der bevares, påpeger fabriksdirektør Poul Knudsgaard. Han øjner måske et halvt hundrede nye arbejdspladser i MAN Diesels støberiafdeling, som andre virksomheder har lagt billet ind på. Et plaster på såret er også, at koncernen bruger knap 50 mio. kr. til at tage afsked med de mange medarbejdere, der fratræder frem til næste sommer, når den sidste motor er bygget. - Men alligevel en træls og trist dag, fastslår John Olesen, fællestillidsmand for fabrikkens syv klubber af metalfolk, 3 F'ere og el-folk. - Vi havde forberedt os grundigt og haft seancer med arbejdspsykologer for at kunne støtte bedst muligt op. Også for dem, der ikke blev fyret, er det svært, for de kan jo ikke bare stå med armene oppe, siger John Olesen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst