Nordjylland

Job trues af naturhensyn

Molervirksomheder overvejer at sige farvel til Mors og Fur, hvis gravemuligheder ikke øges

Foto: Peter Mørk
Foto: Peter Mørk Pressefotograf Peter Moerk

Opdateret kl. 18:36

NORDJYLLAND: Begge molervirksom­heder på Mors og Fur er klar til at lukke, hvis de ikke i fremtiden sikres tilstrækkelige råstoffer. Dermed kan den råstofplan, som regionen er på vej med, føre til, at et stort antal arbejdspladser forsvinder.

Den endelige råstofplan bliver først færdig sidst på året, og der er diskus­sion om at tage et omstridt moler­område ud af planen. For nogle måneder siden pegede direktør Søren Klitskov fra molervirksomheden Damolin på muligheden for at lukke fabrikken på Mors.

Den anden molerindustri på Mors og Fur - Skamol - er gået mere stille med dørene.

- Men det er en reel mulighed at flytte produktionen, siger direktør Jesper Kirkeby Hansen, Skamol.

Konkret kan der blive tale om en flytning til Rusland, hvor Skamol for få år siden købte en fabrik.

Over for erhvervsinteresserne står naturhensyn, hvor bl.a. Danmarks Naturfredningsforening har modsat sig, at der gives nye graverettigheder i Mosebjerg (billedet) på Mors.

- Jeg tror, molerindustrien har haft sin storhedstid, og der kan også være arbejdspladser i det, hvis moler­klinterne bliver optaget som verdens­­- natur­­arv af UNESCO, siger Mette Jensen, der er formand for Danmarks Naturfredningsforening på Mors.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden