EMNER

Jobcenter for ministeren

Folketingspolitiker vil aflive rygter om kæmperegning til kommunen.

Karsten Lauritzen, V- folketingsmedlem, beder ministeren aflive frygt for millionregning til kommunen. Arkivfoto: Lars Pauli

Karsten Lauritzen, V- folketingsmedlem, beder ministeren aflive frygt for millionregning til kommunen. Arkivfoto: Lars Pauli

Venstres folketingsmedlem i Hjørringkredsen beder nu sin partifælle Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, om at aflive alle rygter om millionregning til Hjørring Kommune, når kommunen til august overtager statens del af jobcentret. Folketingsmedlem Karsten Lauritzen stiller spørgsmål til ministeren på basis af en artikel i NORDJYSKE Stiftstidende, der omtalte uvisheden om finansieringen. Kæmperegning I artiklen fremlægger vores lokale LO-formand Ole Carlsen desuden LO's beregninger, som viser, at Hjørring Kommune i værste fald kan ende med en kæmperegning på 84 millioner kroner. - Ingen ved endnu hvilken finansieringsmodel, man bliver enige om. Derfor er det kun et skræmmebillede, som LO tegner. Det fremgår klart af lovteksten, at kommuner i udkantsområder bliver kompenseret. Det vil jeg nu bede ministeren bekræfte, siger Karsten Lauritzen.