Jobcenter går nye veje solo

Som det første i landet flyttes fokus nu fra udbud til efterspørgsel af arbejdskraft.

Næs­ten 100 var mødt frem til præ­sen­ta­tion af det nye ini­tia­tiv i job­cent­ret på råd­hu­set i Støv­ring. Foto: Jens Mor­ten

Næs­ten 100 var mødt frem til præ­sen­ta­tion af det nye ini­tia­tiv i job­cent­ret på råd­hu­set i Støv­ring. Foto: Jens Mor­ten

Jobcenter Rebild går nu som det første i landet nye veje for at få ledige i job og de ubesatte stillinger i de mange lokale virksomheder besat. Fremover flytter fokus blandt de 70 medarbejdere i arbejdsmarkedsforvaltningen fra de ledige til virksomhederne. Det betyder, at fremover bliver virksomheder først spurgt, hvilken arbejdskraft de konkret efterspørger. De ledige opkvalificeres og efteruddannes derefter til de ledige jobs. Forvaltningschef Flemming Hansen præsenterede sammen med borgmester Anny Winther (V) og arbejdsmarkedsudvalgets formand, Morten Lem (S), det nye initiativ tirsdag eftermiddag på rådhuset i Støvring. Det skete i overværelse af knap 100 deltagere, både medarbejdere, ledige, politikere og repræsentanter for lokale virksomheder. ole.jensen@dnordjyske.dk