Arbejdsmarked

Jobpatrulje sender sag fra Sindal til Arbejdstilsynet

LO's jobpatrulje, der tjekker forholdene for unge i fritidsjob, er på farten - og mandag kom flere virksomheder i den sorte bog, da otte virksomheder i Sindal og 16 af slagsen i Hirtshals blev tjekket.

LO's jobpatrulje besøgte i går otte virksomheder i Sindal og 16 af slagsen i Hirtshals - deres opgave er at tjekke unge fritidsjobberes arbejdsforhold.Arkivfoto: Michael Koch

LO's jobpatrulje besøgte i går otte virksomheder i Sindal og 16 af slagsen i Hirtshals - deres opgave er at tjekke unge fritidsjobberes arbejdsforhold.Arkivfoto: Michael Koch

- Et enkelt sted blev vi bedt om at gå i Hirtshals, da det efterhånden viste sig, at ikke alle regler blev overholdt, fortæller jobpatruljekoordinator Camilla Krarup. I Hirtshals fandt patruljen et par steder, hvor de unge ikke havde ansættelseskontrakt samt et par stedet, hvor der var problemer med for tunge løft. Den lokale fagforening får besked fra jobpatruljen om de steder, hvor de unge ikke arbejder i overensstemmelse med reglerne - et enkelt sted i Sindal var situationen dog så grel, at patruljen vil overgive sagen til Arbejdstilsynet. - Det drejer sig om en ung mand på 15 år, som arbejder på et værksted i Sindal. Stort set alt, hvad der kunne være forkert, var forkert: Han kører i traktor og truck, og bruger også vinkelsliber og svejseapparat. Han må ingen af delene, oplyser Martin Mikkelsen, der var en af jobpatruljens udsendte i Sindal i går. Det generelle billede i Sindal var ellers fint, påpeger Martin Mikkelsen.