Jobplan bliver tur op ad bakke

Arbejdspladser kommer ikke af sig selv, advarer erhvervsledere

Industri 18. oktober 2002 08:00

AALBORG: Der skal trampes hårdt i pedalerne, hvis regeringens jobplan skal nå i mål, lyder meldingen fra det nordjyske erhvervsliv. Ifølge jobplanen, som bygger på et forlig mellem et bredt udsnit af Folketingets partier, skal der skaffes job til ca. 14.000 kontantshjælpsmodtagere. For at anspore modtagerne af kontanthjælpen vil ydelsen for visse grupper blive beskåret. Blandt erhvervslederne vækker det tilfredshed, at personer, der er i stand til at arbejde, får større incitament til at tage et job. - Et system, hvor det for nogle personer ikke betaler sig at gå på arbejde, dur selvfølgelig ikke, siger Knud Wæde Hansen, adm. direktør. Alligevel advarer han imod en blind tro på, at et økonomisk incitament for de svage ledige klarer tingene. Specielt hvad angår industrien, som han repræsenterer. - Bortset fra visse specialister er der jo ikke mangel på arbejdskraft i industrien. Og ser jeg 10 år frem, kan jeg heller ikke få øje på problemer med at skaffe ufaglært arbejdskraft, siger Fibertexdirektøren. Ifølge Wæde Hansen hænger den rigelige arbejdskraft sammen med de vilkår, industrien bliver budt: - Gennem en årrække er vi blevet pålagt stadig større skatter og afgifter på specielt energi, og det har fået mange industrier til at fortrække til udlandet. Vi kan desværre kun forvente at mange flere vil følge med. - Så jeg er ikke optimistisk på de lediges vegne. Arbejdspladserne kommer ikke af sig selv. Det kræver, at man fra politisk hold letter industriens vilkår, konstaterer Knud Wæde Hansen. Eksport af manuelt arbejde Kurt Weis Christensen, formand for DA i Nordjylland og personaledirektør hos Sonofon i Aalborg, er enig i, at det er en udfordring af de store, hvis der skal skabes nye job i det ønskede omfang: - Danske arbejdspladser stiller større og større krav til medarbejdernes boglige viden, og samtidig eksporteres manuelle arbejdsprocesser til lande med et lavere lønniveau. - Og når jeg kigger rundt om i vores egen virksomhed, er der da heller ikke mange jobfunktioner, der umiddelbart kan udfyldes af personer rekrutteret fra gruppen af kontanthjælpsmodtagere, fordi vores krav om kompetence er for stort. Men der er andre virksomheder, hvor det vil være muligt at indsluse de pågældende på arbejdsmarkedet, siger Kurt Weis Christensen, der mener, at det er en opgave, som hele samfundet virkelig bør tage på sig. - Et velfærdssamfund gør, hvad der er muligt, for at samle personer, der ryger gennem det sociale sikkerhedsnet, op igen. I den forbindelse er det meget positivt, at man med jobplanen har indledt indførelsen af et enstrenget arbejdsformidlingssystem og ikke som i dag to parallelle systemer. Nu får vi personen i centrum, og det øger chanchen for at finde en plads på arbejdsmarkedet til de pågældende, siger han. Hvad angår problematikken med eksporten af manuelle jobs, siger han, at det ikke behøver at være sådan. - Mange virksomheder outsourcer dele af virksomheden, som ikke ligger indenfor deres kerneområde. Typisk drejer det sig om mere trivielle opgaver, som i stedet udføres af selskaber i lande som Polen og Irland. Men sådanne virksomheder kunne ligeså godt være placeret i Nordjylland, siger DA-formanden og tilføjer, at der er brancher, der er tæt på at mangle arbejdskraft. Som eksempel nævner han jern- og metalindustrien: - Vi skal have nogle flere til at vælge at blive maskinarbejdere, siger han. Skåneafdeling Hos Flextronics i Pandrup, der beskæftiger ca. 1500 mand, bekræfter adm. direktør Peter Hinrup, at arbejdskraften i øjeblikket er til stede i tilstrækkeligt omfang. - Men sagt i al beskedenhed har vi også ry for at være en attraktiv arbejdsplads. Her er rent, varmt og pænt, så folk vil gerne arbejde her. Jeg kan derfor ikke afvise, at andre virksomheder har problemer på det punkt, siger Hinrup. Og under alle omstændigheder hilser han det velkommen, at der gøres en indsats for at øge arbejdsstyrken. - Vi kan se, at tilgangen til arbejdsmarkedet de næste mange år ikke kan lukke hullet efter dem, der forlader det. Så det er logik for høns, at der på et tidspunkt vil mangle arbejdskraft. Om Flextronics vil spille en mere aktiv rolle i forhold til en indslusning af svage ledige, finder Hinrup for tidligt at sige. - Jeg vil ikke sige, at vi ikke vil bidrage til sådan en indsats. Under alle omstændigheder vil det kræve en offentlig medfinansiering, så vi får dækket de ekstra omkostninger. Flextronics er en virksomhed i en hård konkurrencesituation, ikke en social institution. - Men vi har selvfølgelig et socialt ansvar, som vi bl.a. lever op til ved at have lavet en skåneafdeling, hvor medarbejdere, som har været langtidssyge, føler sig nedslidte eller af andre årsager ikke er fuldt arbejdsduelige, får tilbudt lettere arbejde. Men indtil videre er afdelingen forbeholdt vores egne ansatte, siger Peter Hinrup. Også Søren Vinther, direktør for Aalborg Portland og formand for Dansk Industri i Nordjylland, finder det nødvendigt styrke arbejdsstyrken gennem aktivering af alle "der er parate til arbejdsmarkedet". Ifølge Vinther gælder det især om at få de helt unge ledige i sving så hurtigt som muligt. - Derfor er det glædeligt, at vi nu får et enstrenget arbejdsformidlingssystem, siger Søren Vinther, der lægger op til, at indsatsen skal ske i tæt samarbejde med virksomhederne. - Jobbene skal jo være der, og det skal være nye jobs, siger han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...