Jobrotation den sikre vej til arbejde

Ledige øger chancen for fast arbejde markant ved at indgå i forløb med jobrotation, viser nordjysk analyse

Arkivfoto

Arkivfoto

NORDJYLLAND:Det kan godt være, at jobrotation ikke skaber flere jobs på bundlinjen. Men for de ledige, der deltager, øges chancen for at få et arbejde bagefter markant. Også mere, end hvis de i stedet havde været i job med løntilskud.

Det viser en omfattende analyse, Beskæftigelsesregion Nordjylland netop har fået foretaget. Undersøgelsen, der offentliggøres i dag, er den første af sin art herhjemme.
Den viser, at næsten otte ud af 10 ledige er selvforsørgende umiddelbart efter at have været i jobrotation. På lidt længere sigt gælder det godt seks ud af 10.
Resultaterne er markant bedre sammenlignet med ledige, der har været i job med løntilskud. Her er det kun fire til fem ledige ud af 10, der efter et par måneder er kommet i arbejde.
Effekten af jobrotation varierer i øvrigt meget fra jobcenter til jobcenter. De bedste resultater har Frederikshavn, hvor otte ud af 10 ledige var i job et par måneder efter at de havde fungeret som vikarer i en jobrotation. I modsatte ende ligger Rebild med fire ud af 10 ledige, der blev selvforsørgende.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.