Aalborg

Joe Cocker sælger billetter

AALBORG:Interessen for koncerten med verdensnavnet Joe Cocker 5. september i Aalborg Hallen synes stor. En time efter billetsalget åbnede mandag meldte Aalborg Kongres & Kultur Center om 650 solgte adgangstegn. - Forhåndsinteressen hører bestemt til blandt i toppen set over en hel sæson. Kun Kylie Minogue har trukket betydeligt flere billetkøbere til på en time, konstaterer informationschef Esben Lind Simonsen. Han forventede op mod 1000 solgte billetter, inden mandagen var omme, og beklager, at Aalborg Hallen trods ene ståpladser under koncerten med Joe Cocker kun rummer plads til 3000. - Vi kunne nok sagtens sælge flere billetter, men det må vi ikke af hensyn til brandsikkerheden, konstaterer Esben Lind Simonsen.