Vold

Jønke: Jeg handlede i nødværge

KØBENHAVN:Hele tirsdagen vrimlede det med politiuniformer og brede, tatoverede rockere ved Københavns Byret. Grunden var retssagen mod Hells Angels-rockeren Jørn Jønke Nielsen. Her står rockeren sammen med en 25-årig kammerat fra HA-støttegruppen AK81 tiltalt for livstruende vold efter et knivslagsmål mod en nu 23-årig mand med indvandrerbaggrund. Også den 23-årige er tiltalt i sagen, dog efter en lidt mildere voldsparagraf. Både Jønke og kammeraten fastholdt, at den unge mand opsøgte dem med en kniv, og at de handlede i nødværge, da de sparkede og slog ham. Og Jønkes knivstik i låret på den unge mand var udelukkende for at stoppe ham. Den 23-årige beretning om hændelsesforløbet er noget anderledes. Han har forklaret, at han blot var på gaden for at købe en sodavand, men da han passerede de to rockere, fik han et slag i nakken, blev væltet omkuld og stukket ned uden grund. Retssagen fortsætter torsdag, og fredag ventes dommen. /ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst