Foredrag

Jørgen Pyndt fortæller om sit liv

Mød Jørgen Pyndt 25. oktober i Skagen Kultur og Fritidscenter. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Mød Jørgen Pyndt 25. oktober i Skagen Kultur og Fritidscenter. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen Pressefotograf Kim Dahl Hansen

Skagen: Baptistkirke holder en foredragsaften med journalist Jørgen Pynt fredag den 25. oktober kl. 19.30 i Skagen Kultur og Fritidscenter. Jørgen Pyndt fortæller om sit liv fra bondedreng på Lolland til journalist i Nordjylland. Foredraget har han kaldt:

”Fra bondedreng på Lolland til journalist i Nordjylland

Jørgen Pyndt, kendt fra TV2/Nord, fortæller træk fra et spændende liv i mediernes verden.

Det stod ingen steder skrevet, at Jørgen Pyndt skulle blive journalist.

Men sådan gik det – selvom der ikke var tradition for at vælge den slags ”mærkelige” leveveje i det lollandske bondesamfund, som han voksede op i lige efter 2. verdenskrigs afslutning. Men en ubændig trang til at fortælle gode historier og beskrive samfundet omkring sig førte altså ind i journalistikkens forunderlige verden.

Efter realeksamen kom Pyndt i mesterlære på Lolland-Falsters Folketidende, og da elevtiden var overstået gik turen til Aalborg og et job på det daværende Aalborg Stiftstidende. I 1975 blev avisen og tryksværten skiftet ud med mikrofonen og sendefrekvenserne, da Jørgen Pyndt tiltrådte et job som reporter på Nordjyllands Radio. Her endte han som programchef, inden han i slutningen af 90´erne skiftede til TV2/Nord for at arbejde som redaktionssekretær og studievært – og endte som nyhedschef på den regionale TV-station.

De seneste år har Jørgen Pyndt – sammen med forfatteren og højskolemanden Bjarne Nielsen Brovst – lavet op mod 100 kulturprogrammer i den populære serie ”En God Historie”.

Alt dette – og mere til – fortæller Jørgen Pyndt om i sit foredrag ”Fra bondedreng på Lolland til journalist i Nordjylland”. Og han har også livet at fortælle om sin specielle forkærlighed for Skagen, som bl.a. førte til, at han skrev jubilæumsbogen, da Skagen Festival fyldte 40 år.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden