Johannes’ digteri fylder 100 år

Forfatteren til nyudgivelsen af Johannes V. Jensens digte gæster Farsø

Randi Rehmeier
Johannes V. Jensen blev født i Farsø i 1873. Han er den seneste dansker, der har fået Nobels Litteraturpris. Arkivfoto
Litteratur 18. maj 2006 06:00

FARSØ: Den unge Johannes fra Farsø tænkte mange og store tanker tilbage i begyndelsen af det 20. århundrede. Han havde allrede på det tidspunkt udgivet flere bøger, og digtsamlingen Digte fra 1906 har betaget mange mennesker lige siden. Johannes V. Jensens digtsamling udkommer nu i en udgave, der kommenteres af litteraturforsker ved Aarhus Universistet, Anders Thyrring Andersen. Inden udgivelsen i sensommeren besøger han Farsø Bibliotek, hvor interesserede kan høre hans tanker om digtsamlingen og stille spørgsmål. Besøget og foredraget sker i forbindelse med Limfjordsegnens Litteratur Samvirkes repræsentantskabsmøde. - I anledning af 100-året for udgivelsen af Johannes V. Jensens epokegørende digtsamling, Digte, kunne man sætte spørgsmålstegn ved det billede, forfatteren tegnede af sig selv, og som litteraturhistorien i alt for høj grad har taget til efterretning. Sådan skriver Anders Thyrring Andersen sin introduktion til nyudgivelsen af digtsamlingen, som er den første kommenterede udgave, som endda udkommer i 100-året for ’Digte’. - En nærmere betragtning vil bringe frem, at den i enhver forstand spændingsfyldte digtsamling ikke beskriver den ydre verdens kendsgerninger, men drejer sig om en bevidsthed, der mentalt og kunstnerisk reagerer på en ny tid, den moderne tilstand, forklarer Anders Thyrring Andersen. Alle er velkomne til at høre litteraturforskerens foredrag og fejre bysbarnets 100 års jubilæum.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...