John får en travl dag: Skal lave mad til 1200 gæster

Hans Chr. Nielsen
John Mor­ten­sen har stor er­fa­ring i at lave mad, alt fra en en­kelt piz­za til mad til man­ge hun­dre­de men­ne­sker. aRKIVFOTO: HANS RAVN
Musik 1. juni 2007 06:00

BROVST: John Mortensen, leder af spillestedet Vegas i Brovst, holder fri til middag i dag. For da venter en kæmpe opgave: Han skal lave mad til 1200 gæster i aften. De mange gæster skal spise i et telt i Bratskovs park forud for Lars Lilholt koncerten. - Maden laves i bageriet i Jernbanegade, fortæller John Mortensne, der tager opgaven afslappet, da han tidligere har stået for madlavning til flere hundrede mennesker. Da han i sin tid drev Cafeen og Stjerneskuddet, lavede han flere gange mad til 600-700 mennesker til sparekassens garantfester. I dag skal han tilberede 350 kg helstegt svinekam og 350 kg bouillonkartofler, der servers som hovedret sammen med mixed salat. Forretten er ananasring med hønsesalat og flutes. I forsalg er der afsat godt 2000 billetter til Lilholt-koncerten. Brovst Pigegardes formand, Jette Nielsen, håber på 2500 tilhørere. 200 frivillige vil være i sving i forbindelse med aftenens koncert, der er arrangeret af Brovst Pigegardes forældreforening og Brovst Musikforsyning. John Mortensen er aktiv i forbindelse med koncerten, fordi hans 15-årige datter Nicoline spiller trompet i pigegarden. I aften vil han bl.a. stå ved fadølsanlægget og håber på stor omsætning til glæde for pigegarden. Prisen er som sidste år: 25 kr. for 0,4 liter øl.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...