Johnny fra Hjørring var den første der forlod Øen: Sådan har han det i dag

Planen var, at han sammen med 13 andre danskere skulle opbygge et minisamfund på øen og bo der en måned. Deltagerne blev efterladt på øen med vand til det første døgn, og herefter skulle de klare sig selv.

I den anden udsendelse i rækken, der blev brag på DR1 torsdag aften, præsenterede Johnny sig selv og fortalte om sine forventninger, inden han drog ud på eventyr og blev en del af det sociale eksperiment. Han sagde blandt andet:

- Det går fantastisk. Jeg har tre butikker, drømmehuset, drømmekonen og drømmebørnene - der er ikke så meget at være utilfreds med. Det har kørt med 180 i timen de sidste ti år. Og et af målene for mig er at komme ud og mærke, hvordan jeg reagerer både fysisk og psykisk, når jeg står fuldstændig ”afklædt” og får genovervejet, om det er her, jeg vil være. Jeg har lyst til at prøve det her for at være forberedt, hvis jeg en dag ikke har det så godt, som jeg har det nu - hvordan reagerer jeg så rent psykisk på tingene. Jeg tror, jeg vil være stærkere, når jeg har været der.

Fedt at mærke efter

Johnny Lindrup Nielsen indgår i fællesskabet på øen, hvor flere ø-fæller forsøger at støtte ham gennem krisen, der bliver tydelig på fjerde dagen.

Forinden havde han sammen med nogle andre øboer fundet vand. Men han havde mere end svært ved drikke det grumsede mosevand, der ifølge en af deltagerne stank som roskildefestivals-toiletterne på fjerde-dagen. Det lykkedes også deltagerne at skabe læ og ild, mens det kneb mere med at finde mad - dog var både rødder, snegle og planter med til at give dem lidt næring de første dage.

Under sit ophold på øen siger Johnny blandt andet til kamerafolkene:

- Det er hårdt - men på den fede måde. Meget giver bedre mening, når man sidder her og tænker tingene efter. Det er fedt at komme derud og mærke, hvor ondt det egentlig gør, lød det fra Johnny, inden han hårdt presset måtte erkende, at han var nødt til at tage hjem til Danmark - hjem til Hjørring. Hjem til børnene og hans hustru.

Træthed, sult og lav energi drænede alle deltagere både fysisk og psykisk, og flere kæmpede med lysten til at rejse hjem.

- Det eneste jeg vil sige er, at hvis man har tre børn, skal man ikke melde sig til sådan noget som det her - så skal de være væsentlig ældre end mine børn, lød konklusionen fra Johnny på dag fire.

Hjemme i Hjørring ventede børnene på 6, 11 og 15 år.

Fysisk følte han sig ok, men psykisk følte han sig sendt til tælling.

- Jeg har valgt at trække stikket og sige, at nu vil jeg hjemover, lød det fra ham på dag fem.

Et wakeup call

Johnny Lindrup Nielsen driver sammen med sin kompagnon Bilhuset Hjørring inklusiv afdelinger i både Frederikshavn og Brønderslev.

Optagelserne fra Øen foregik tilbage i marts, og Johnny Lindrup Nielsen har siden haft tid til at fordøje indtrykken - og han ville ikke være oplevelserne på øen foruden.

- Det var en fed oplevelse, hvor jeg fik tid til at reflektere over nogen ting - jeg fandt ud af, hvad det derhjemme er værd. Sådan er det sgu. Det var et sindssygt fedt wake up call - man skal ud og prøve det. Det var også oplevelsen, der satte processen om fremtidig ejerstruktur i Bilhuset i gang, fortæller Johnny, der inden for kort tid bliver eneejer af virksomheden.

De fik den ærlige side at se

Ude på øen havde deltagerne ingen kontakt til omverdenen - de havde udelukkende adgang til et nødkald. Da Johnny havde forladt øen, ringede han som det første hjem til familien, og et døgn senere kunne han igen kramme og kysse dem han elsker allerhøjest.

Tv-seerne så Johnny græde over sit afsavn i den bedste sendetid, og det har han det fint med.

- De fleste har ikke set den bløde side af mig. Men de ville have den ærlige side - og den fik de.

- Jeg har lært noget om mig selv og fået flyttet nogle grænser. Og jeg har nok fået nemmere ved at være forstående overfor, hvordan andre har det.

Vidt forskellige mennesker

Torsdag aften så han afsnittet sammen med familien.

- Og det gav nok først mening for dem i går (torsdag), hvorfor jeg kom hjem. Det er klippet supergodt, tilføjer Johnny, der roser produktionsselskabet for en professionel håndtering - også af hans ønske om at rejse hjem før planlagt.

- Jeg kunne måske godt have valgt at bide tingene i mig. Men jeg har tre butikker og er deres ansigt udadtil. Og jeg skulle ikke være én, der flippede fuldstændig ud. Jeg skulle fungere i hverdagen efterfølgende - det skylder jeg både familie og ansatte.

Johnny tilføjer, at de øvrige deltagere var fantastiske mennesker hver og en.

- Vi var vidt forskellige. Og de første dage var jeg ikke særlig fremtræden. Jeg lyttede til de andre for at finde ud af, hvem jeg var på øen sammen med. Og det var virkelig en fed oplevelse.

Hjemme igen i Hjørring måtte Johnny dog bruge et par uger på at komme til hægterne fysisk.

- Der gik 14 dage, inden min mave var normal igen, da jeg kom hjem. Jeg var ved vagtlæge tre-fire dage efter hjemkomsten - det der var min mave altså ikke gearet til. Jeg har nok fået for meget god rosevin gennem årene, griner han.

- Mit mål var at finde ud af, hvor jeg var i forhold til psyke, job arbejde, familieliv, karriere - og hvordan jeg ville reagere langt væk fra det, jeg kender. Og jeg opnåede det, jeg ville.