Johnny Madsen og co. fylder kroen til sidste stol

Født 31. marts 1951 i Thyborøn. Den nu 55-årige oplevede sit store folkelige gennembrud, da Johnny Madsen 37 år gammel udgav ”Udenfor Sæsonen”.  Han gæstede også Halkær Kro sidste år - som menigt medlem af ungdommens  Rumlekvadrillen. Knud Møller (tv) leverer noget af det ypperste blandt danske guitarister.  arkivfoto: bente  poder

HALKÆR:Det er fortsat muligt, at skrive sig på venteliste, og håbe på afbud, men fans og andet godtfolk har revet alle billetter væk til koncerten med Johnny Madsen 26. oktober på Halkær Kro og Kulturhus. Koncerten lider samme skæbne som mindst 12 andre udsolgte af efterårets 27 af slagsen med den vestjyske troubadour. Han går på scenen med sin ekvilibristiske følgesvend på guitar, Knud Møller med band. Møller prægede i høj grad Madsens gennembrudsplade ”Udenfor Sæsonen” fra 1988, men har også ageret fødselshjælper for navne som Allan Olsen, Peter Belli og Poul Krebs. Andre garvede kræfter akkompagnerer Johnny Madsen på Halkær Kro: Henrik From med dybe rødder i Aalborg, hvor han søsatte karrieren i 70er gruppen Boops, fortsatte i Aalborgs Delight, og Henrik From er en yderst benyttet studiemusiker - senest for Ester Brohus. Bassist Niels ”Nello” Mogensen frister også tilværelsen i Timemachine, Kent Thomsen & The Rich Ones, og Quality Street, og har leveret musik til Aalborg Teater, Århus Teater, Bellevue og Folketeatret.