Johs. V møder Jensen

To nordjyske teatre løfter upremiere på drama om den store himmerlandske forfatter

Den helt unge Johannes V. Jensen gør op med sin dominerende far, dyrlægen i Farsø, og rejser til København som student. Her vil han udfordre verden og sætte sit spor. - Jeg lader ham komme til København, og her lader jeg ham møde sig selv i langt ældre udgave. Her kan den gamle Jensen tænke tilbage på sig selv som ung, på drømmene, idealerne og forventningerne. Og her kan den unge Jensen så se, hvordan det gik. Det er ikke et nøglepunkt i stykket, at de mødes - det er snarere et dramatisk trick - men det er et væsentligt tema i forestillingen, spændingen mellem den hel unge og den gamle, færdige forfatter, siger forfatteren, dramatikeren og litteraturhistorikeren Mette Winge. Det er hende der har skrevet stykket, som i morgen, fredag, får urpremiere på Jomfru Ane Teatret, der sætter det op i tæt samarbejde med Vendsyssel Teater. - Sådan et samarbejde er nødvendigt, hvis vi skal kunne løfte forestillinger i denne størrelsesorden, så det er rigtig dejligt at vi kan forene kræfterne med Vendsyssel Teater, siger Michael Mansdotter, leder af Jomfru Ane Teatret, hvor stykket har urpremiere og spilles indtil 21. februar. Herefter flytter det til Hjørring, hvor det spilles på Vendsyssel Teater fra 26. februar til 12. marts. Rollelisten er besat med to Finn Storgaard og Janek Lesniak som ældre og yngre Johs. V. Jensen. Faderen spilles af Kresten Andersen, moderen af Charlotte Christie, Thit Jensen af Rebekka Owe og den helt unge Jensen af Anna Andersen og Lærke Bing på skift. Herman Bang spilles af Jørgen Bing. - Jeg har lagt Herman Bang ind i forestillingen, også selv om han egentlig ikke er helt tidsrigtig. Han er sådan en dejlig skikkelse, og han kan bruges som medie til at sige en masse præcise ting, siger Mette Winge. Finn Storgaard og Janek Lesniak har arbejdet både sammen og hver for sig for at skabe deres fælles person. - Vi har læst og diskuteret en masse for at finde frem til hans udgangspunkter og til de steder, der er fælles for både den gamle og den unge udgave, siger Janek Lesniak. - Jeg tror det er lidt ligesom det er for mig, når jeg ser mig selv i tv i rollen som Tue i "Huset på Christianshavn". Det er jo mig, men det er også en helt, helt anden person end den jeg er i dag, siger Finn Storgaard. - Vi er på jagt efter grundformen, for den er der jo. Vi skal finde ud af, hvad årene gør ved at lægge lag på lag oven på det gamle grundtemperament, siger Janek Lesniak. - Ja, hvad har man f. eks. kræfter til som ældre - og hvor meget tabt land har man at se tilbage på. Det er en spændende dynamik: Det man har været over for det man skal blive, siger Finn Storgaard. Janek Lesniak: - Der må skelnes mellem den real-fremtid, vi kender for den unge Jensen, men som han jo ikke kan kende - og så hans drømmefremtid, det han tror og håber på eller det han frygter af fremtiden. Det giver en helt anden spænding, når han præsenteres for det han vitterlig blev til. Finn Storgaard: - Vi har arbejdet på hver sin måde med dette her. Janek har læst en hel del mere end jeg har i forløbet, også biografisk. Han har så givet materiale videre til mig. Janek Lesniak: - Og jeg kan lytte til Finns voksne udgave og finde kimen til ham i mig selv. Det handler meget om at lytte til hinanden. Og rigtig meget om at lytte til Johannes V. Jensen. Han er en fantastisk intens personlighed med et voldsomt og modsætningsfyldt sind, han er utroligt stædig og målrettet, og han slipper ikke grebet, selv når det gør ondt. Mette Winge er ikke i tvivl om, hvilken Jensen hun foretrækker: - Jeg synes, der sker en fantastsik udvikling med ham i de unge år. Her er han følsom, stærk og begejstret, og han rykker hele tiden. I de ældre år bygger han et stenskjold op omkring sig og størkner fuldstændig, går nærmest i baglås. Han bliver aldrig tilfreds. Når han er ude vil han hjem, og når han er hjemme vil han ud. Og endnu mere belastende må hans besættelser have været - han bliver helt sundhedsfikseret på et tidspunkt og overdriver sundheden helt vildt, både på sine egne og på sin kones vegne. Og så opgiver han det lige pludselig, lige så brat som han begyndte, siger hun. Finn Storgaard: - Han siger det selv: "Lykken og jeg talte ikke samme sprog". Janek Lesniak: - Han har nogle helt fantastiske spring i sit udtryk. Lige så storladen og voldsom, lige så sart og fintmærkende kan han være - fra verdenshistorisk vingesus til et åndedrags hvisken i en lyngplante. Finn Storgaard: - Og han havde hele tiden projekter i gang, indtil han pludselig dropper dem. Lige som han havde de helt store idealer - indtil de pludselig skuffer ham, faderskikkelser, der falder sammen. - Vi har en masse eksakt viden om ham. Den skal vi så lægge fiktionen på. Han var også meget privat, efterlod ikke ret meget af egne optegnelser og breve. Så stykket griber i hans kendte tekster og danner sig billeder af hans liv derfra, siger Finn Storgaard.