Jon Dahl vil blive i Milan

Milans danske landsholdsangriber Jon Dahl Tomasson er ikke på vej til Juventus. Selv om weekendens rygtehistorier i den italienske sportspresse ledte hen mod et klubskifte for den 26-årige dansker, er både Milan og Jon Dahl Tomasson selv fuldstændig afvisende over for et skifte, skriver B.T. i dag.

Italien 1. juli 2003 17:35

- Det har intet på sig overhovedet. Alt, hvad de italienske aviser skriver, passer på ingen måde, siger Jon Dah Tomasson, som i går blev ringet op af klubbens vicepræsident, Adriano Galliani. - Galliani, som styrer klubben, fortalte mig, at der overhovedet ikke er hold i rygterne. De vil ikke af med mig og betragter mig som en del af Milan-familien. Og jeg er heller ikke interesseret i at skifte klub. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...