Sport

Jonas Dal: Har været det bedste hold

Lillebror fra Hobro har overhalet storebror fra AaB

Cheftræner Jonas Dal og Hobro har overhalet AaB i øjeblikket. Arkivfoto: Lars Pauli

Cheftræner Jonas Dal og Hobro har overhalet AaB i øjeblikket. Arkivfoto: Lars Pauli

AALBORG:Inden fredagens lokalopgør på NORDJYSKE Arena har Hobro IK hentet 38 point i landets bedste fodboldrække, hvilket placerer oprykkerne på en femteplads.

Storebror fra AaB er tre point efter på syvendepladsen, og sæsonens to første indbyrdes opgør har blot resulteret i et enkelt point for de danske mestre.

Det første nordjyske derby sluttede 1-1 i Aalborg, og Hobro vandt det seneste lokalopgør med 1-0. I skrivende stund har oprykkerne dermed håneretten på den nordjyske fodboldscene.

- Vi har flest point lige nu, og derfor har vi også været det bedste hold, men vi må se på det efter 33 runder, siger cheftræner Jonas Dal, der absolut ikke tager let på opgaven.

- AaB har et klassehold, og folk skal huske på, at det er de danske mestre, vi skal møde. De har nogle fantastiske individuelle spillere, og når de får sat tingene rigtigt sammen, er det også et fantastisk hold. Vi har dyb, dyb respekt for AaB, men lige nu er vi tre point foran, og det glæder vi os over, siger Jonas Dal.

Der er kampstart i Aalborg klokken 18.30.

Forventet startopstilling, Hobro IK (4-2-3-1): Jesper Rask - Jesper Bøge, Anders Egholm, Mads Justesen, Jacob Tjørnelund - Jonas Damborg, Martin Thomsen - Martin Mikkelsen, Mads Jessen, Mads Hvilsom - Quincy Antipas.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst