Bordtennis

Jonathan Groth sikrer kvartfinale i stor turnering

Den danske bordtennisspiller nåede fredag kvartfinalen i Qatar Open, hvor kinesisk storfavorit venter.

Jonathan Groth er klar til kvartfinale i Qatar Open, hvor danskeren lørdag møder kinesisk storfavorit. Foto: Scanpix/Juan Mabromata/arkiv

Jonathan Groth er klar til kvartfinale i Qatar Open, hvor danskeren lørdag møder kinesisk storfavorit. Foto: Scanpix/Juan Mabromata/arkiv

Jonathan Groth har haft fart på singlekarrieren i bordtennis i den seneste tid, og fredag nåede danskeren endnu en milepæl.

Her spillede Groth sig således i kvartfinalen i en af de store Grand Prix-turneringer, da han i Qatar Open besejrede en indisk spiller 4-0 i sæt.

Danskeren er nummer 26 på verdensranglisten, og han vandt med 11-7, 11-7, 11-2 og 12-10 over Kamal Sharath Achanta, der er nummer 71 i verden.

Det oplyser Dansk Bordtennis Union i en pressemeddelelse.

Det er første gang, at Groth når så langt i en af de helt store turneringer, og han er eneste tilbageværende europæer i Doha, hvor han kun var reelt udfordret i kampens fjerde sæt.

- Returspillet var nøglen. Det var vigtigt, at mit korte spil fungerede, så jeg kunne angribe først, siger Jonathan Groth i meddelelsen.

Der var også ros fra Linus Mernsten, der er dansk landstræner, efter sejren.

- Det var en svær kamp mellem to venner og træningspartnere, men Groth gennemførte kampen konsekvent og aggressivt, siger svenskeren.

I kvartfinalen lørdag får Groth dog noget at se til, da han møder kinesiske Fan Zhendong, der er nummer to på verdensranglisten.

Kineseren er allerede sikker på at overtage førstepladsen i næste måned, og kvartfinalekampen bliver en af Jonathan Groths største udfordringer i karrieren.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst