EMNER

Jord, ild, vand og luft

8
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Traditioner og højtider er nogle af kodeordene i classic, der er domineret af farverne brun, sort, lilla og blomme.

Trendeksperten Anette Eckmann deler stilen i boligindretning op i fire stilarter - eller coder, som hun kalder dem - efter naturelementerne jord, ild, vand og luft og kalder dem classic, crazy, creative og cool. Og selvom de fleste af os nok blander de forskellige stilarter, var der på messen Boligdrømme for alle i Herning inspiration til at pifte boligen op eller plukke i en af efterårets tendenser. Stilarten classic - jord - er de trygge rammer med kodeord som højtid, arv og traditioner samt kvalitet og gamle dyder. Stilen lægger op det eksklusive og klassiske, men er samtidig praktisk og komfortabel. Farverne er brun, sort, lilla og blomme. I stilarten crazy - ild - springer pink og orange i øjnene. Kodeordene er bl.a. fest og farver, aktivitet og entutiasme, men også kendetegnet ved spontanitet og modebevidsthed. Glitter og glimmer hører naturligt med sammen med masser af accessories. Cool - luft - bruger ord som innovativ og intellektuel, visionær og provokerende. Men også teknologisk og futuristisk er at finde mellem farver som turkis, blå og neongrøn og - gul. Endelig er der creative code med vand som det bærende element. Hygge og kreativitet, intuition og følsomhed, familie og gør-det-selv hører hjemme i denne stilarart, der naturligvis består af naturmaterialer. Farverne er grøn, blå, rød og lyseblå. Anette Eckmann ejer firmaet Eckmann Alive med seks medarbejdere, der løser opgaver med styling, design og trendspotting indenfor bolig, mad og livsstil.