Fodbold

Jordan bliver sidste modstander for ligalandsholdet

DBU meddeler, at Jordan bliver den anden modstander på ligalandsholdets tur til Abu Dhabi.

Landstræner Åge Hareide har nu styr på begge modstandere på ligalandsholdets tur til Abu Dhabi. Foto: /ritzau/Poulsen Lars/arkiv

Landstræner Åge Hareide har nu styr på begge modstandere på ligalandsholdets tur til Abu Dhabi. Foto: /ritzau/Poulsen Lars/arkiv

Det kombinerede liga- og U21-landshold smutter lørdag af sted til varmen, hvor den står på træningstur i Abu Dhabi.

Og nu er begge træningsmodstandere på turen på plads.

Dansk Boldspil-Union (DBU) meddeler på Twitter, at holdet 15. januar klokken 14 dansk tid møder Jordan.

I forvejen var Sverige bekræftet som modstander 11. januar på den ti dage lange træningslejr.

Oprindelig skulle 23 spillere afsted, men midtbanespilleren Anders Christiansen skiftede torsdag fra Malmö FF til KAA Gent i Belgien og meldte i den forbindelse afbud.

Endnu er ingen erstatning udtaget til turen.

Ud over kampen mod Jordan beretter DBU på Twitter også, at U21-landsholdet 22. marts skal spille testkamp mod Østrig i Wien.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst