Udland

Jordan kender ikke til træning af syriske oprørere

Jordans regering afviser, at der trænes syriske oprørere på jordansk område, som amerikansk presse skriver.

Jordan kender ikke til træning af syriske oprørere

Den jordanske regering afviser, at CIA og amerikanske specialstyrker gennemfører træning af syriske oprørere på jordansk territorium.

- Der er ingen træning i vores land af syriske oppositionsstyrker overhovedet. De eneste syrere, vi har noget at gøre med i vort land, er flygtninge, siger Abdullah Nsur, der er jordansk premierminister.

Den amerikanske avis Los Angeles Times skrev fredag, at CIA og amerikanske specialstyrker træner syriske oprørere i Jordan og også i Tyrkiet.

Ifølge avisens oplysninger er det oprørere fra Det Frie Syriens Hær, som trænes på kurser af to ugers varighed, hvor oprørerne lærer at bruge panserværnsvåben og antiluftskyts til at bekæmpe den syriske regeringshær.

Avisen, der citerede en amerikansk embedsmand og en syrisk oprørsleder for oplysningerne, skrev, at træningen har stået på siden november.

I Jordan skal træningen ifølge avisen foregå på en ny amerikansk base i ørkenen i det sydvestlige Jordan.

CIA og Det Hvide Hus har afvist at kommentere oplysningerne

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst