EMNER

Jordbær fundet

Mange læsere husker jordbærret Weserruhm, der viser sig at have flere stavemåder

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Weserruhm er syltebær, små og ikke særligt holdbare (Bærret på foto er korona). Foto: Grøn Kom­mu­ni­ka­tion

Birthe Holst efterlyste via Bo Godt en gammel jordbærsort med navnet Weserruhm. Det var et syltebær, der blev plukket uden stilk. Birthe Holst ville gerne have fat i bærret, men har søgt uden held. Selvfølgelig er vore læsere kommet Birthe Holst til undsætning, så her følger nogle spændene beretninger, som andre sikkert også kan have glæde af. Rasmus Bjørnmose skriver: ”Hvem kender det jordbær? spørger I: Det gør jeg, og det eksisterer endnu. Min far var gartner gartneriet Bjørnemose på Gummerup Linie ved Glamsbjerg, og vi dyrkede tre slags jordbær: De bekendte Dybdahl, som kom først, senere under 2. verdenskrig suppleret med Späte von Leopoldhal - og så det vi kaldte ”syltebær”, nemlig Weseruhm - og her er samtidig forklaringen på at du ikke kunne finde det på internet: Du skal blot søge med ét r i navnet i stedet for to! En Google-søgning på Weseruhm giver en enkelt hjemmeside med ”Frøsamlernes bytteliste 2006”, hvor dette jordbær betegnes som middeltidligt, og det må med andre ord være muligt at skaffe det. Visserupjordbær Niels Kristoffer Jensen har også minder, der måske fortæller om bærrets oprindelse. Han skriver: I ”Bo Godt” efterlyser du nogen, som kender til jordbærsorten Weserruhm. Vi boede omkring 1960 i Roskilde, hvor vi på torvet købte et ret lille, men særdeles velsmagende jordbær hos et ægtepar, som kom fra vistnok Herslev-Gevningeområdet nær Roskilde. De kaldte jordbærret for ”Visserupjordbærret,” og de forklarede, at det ikke var ret meget brugt blandt erhvervsavlere, da det var langsomt at plukke på grund af sin lidenhed. Vi har hverken før eller siden hørt om dette jordbær, men gerne villet have det. Det er muligt, at ”Visserup” er en slags fordanskning af ”Weserruhm,” ligesom det er muligt, at navnet ”Weserruhm” også er en forkert betegnelse, hvis navnet kun foreligger som et navn, som huskes og der ikke foreligger skriftligt materiale. Poul Clausen forbinder også bærret med Roskilde og skriver: Din beskrivelse passer på et bær, Roskilde Viktoria. Det var fremme i fyrrerne, så folk, der har forstand på bær, kender det sikkert. I 1947 stod der en mand på torvet i Randers og solgte elefant jordbær. Det var Dybdal, som på grund af deres størrelse havde fået nyt navn, og det blev de jo ikke ringere af. Flere stavemåder Fra Jørgen Zacho kommer et helt konkret svar, der viser, at sorten måske har flere stavemåder, men det er givet samme sort, der er tale om, som både den Birthe Holst og Rasmus Bjørnmose nævner. Jørgen Zacho skriver: Jeg kan hermed meddele, at jeg har fundet den gamle jordbærsort, der rettelig hedder wesserruhm og ikke weserruhm. Birthe Holst kan finde sorten på adressen www.pometet.kvl.dk ). (Birthe Holst har allerede spurgt Pometen, der kender bærret, men som ikke har det i samlingen.) Arne Nibe Hansen skriver: Vedrørende jordbærsorten Weserum. Vi dyrkede den, og solgte den på GASA Odense i 1958-59 under dette navn. Det var en kendt sort på det tidspunkt. Den kom vist nok frem sidst i fyrrene. Jeg mindes imidlertid en konsulent, som påstod, at sådan var der ingen jordbærsort, der hed, og han mente, det måtte dreje sig om sorten Abundance. I Reinhard Kristensens bog om dyrkning af køkkenurter fra 1954 står en beskrivelse af Abundance, der passer godt til Weserum, som jeg husker den. Ikke Abundance Men nej, skriver Otto Rasmussen, bærret er fra Tyskland og er ikke et Abundance: Som gammel gartner følger jeg altid denne side og genkendte straks jordbærret Weserruhm, som Birthe Holst gav en fuld korrekt beskrivelse af. Som gartnermedhjælper på et handelsgartneri i Søhus i 1941 havde vi de gængse jordbærsorter Dybdahl og Deutsch Evern samt Abundance og sidst i juli måned det tyske syltebær Weserruhm . Den gamle gartner havde, som det var skik, rejst til gartnerlande syd for grænsen og har sikkert haft den med hjem fra sin ”Navertur”. Jeg har ikke mødt den siden. Robert Kjærlund skriver: I ”Bo Godt” søges Weserruhm-jordbærret eller personer med kendskab til sorten. Jeg husker den i to forbindelser, selv om jeg er pensioneret for længe siden. I 1950 eller 1951 var jeg i en periode ansat som lagerarbejder på GASA, og der så man enkelte gange Weserruhm, der helt svarede til beskrivelsen i avisen nu. På et tidspunkt fik jeg nogle få bakker Weserruhm, og min hustru lavede virkelig herligt syltetøj af dem. Jeg omtalte dengang sorten for min far, der havde gartneri, bl.a. også med dyrkning af jordbær. Han kendte godt sorten og havde også haft den, men den var af flere grunde ikke rentabel, blandt andet skulle den plukkes uden stilk, og selv om bærrene var lækre, var de ret små, og de var heller ikke holdbare i meget mere end en enkelt dag. Bodil Rasmussen kender også bærret og fortæller: Bærret var lille og skrøbeligt. Men det var lige så nemt at plukke som hindbær, og det kogte ikke ud ved syltning, som så mange andre bær. Det blev meget hurtigt udkonkurreret af Sengana, i løbet af 1940’erne og måske begyndelsen af 1950’erne. Frugteksperten Jørgen Vittrup slutter rækken af indlæg og skriver: Vi dyrkede den som syltebær sammen med Abundance (i Vendsyssel), indtil Sengana kom frem, vist her i landet midt i 50’erne. Tak for de mange svar.