Mou

Jordbær-pige fra Voerså

Mona Mølgaard Gadekær sælger jordbær i Voerså.

Mona Mølgaard Gadekær sælger jordbær i Voerså.

VOERSÅ:10-årige Michelle Mølgaard Gadekær fra Voerså tjener selv sine lommepenge til ferien. Michelle skal en tur til Lalandia på Lolland, og til september skal hun til Frankrig. Nogle timer om ugen passer hun en lille bod på Østkystvejen i Voerså, der tilhører gården Ny Skovgård, som ligger lige i nærheden. Michelle sælger både jordbær og kartofler, selvfølgelig under behørigt opsyn af en voksen. - Salget er gået godt i dag. Som du kan se, har jeg kun nogle få bakker jordbær tilbage, og så er det slut for i dag. Men folk er velkomne til at plukke selv oppe på gården, fortalte den 10-årige pige. Hun har faktisk rigtig travlt. De få minutter NORDJYSKE var til stede, nåede hun at betjene fem kunder, mens vi tog en lille snak ind imellem. Et par af kunderne var Mona og Asger Holmberg fra Ålborg. - Vi har været til 90 års fødselsdag i Frederikshavn, og så valgte vi at køre hjem ad denne dejlige Østkystrute, fordi vi skal ud i vores sommerhus i Mou. Nu kan I vel nok regne ud, vi skal have dejlige jordbær med fløde på til aften - det tror jeg vi nøjes med, for vi er såmænd så velforsynet fra fødselsdagen, sagde Mona Holmberg. FP