Tyverier

Jordbærtyv sparkede betjent i hovedet

En 38-årig mand varetægtsfængslet, sigtet for vold mod en betjent efter butikstyveri

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

HJØRRING: En 38-årig mand fra Hirtshals blev søndag middag varetægtsfængslet i fire uger. Han er sigtet for at have sparket en betjent i hovedet, efter et butikstyveri.
Den 38-årige lagde lørdag eftermiddag ud med at stjæle 10 bakker jordbær fra Fakta på Idræts Alle i Hjørring. Da personalet ville tilbageholde ham, blev han voldelig over for dem, oplyser vagtchef hos Nordjyllands Politi, Karsten Kristensen.

Vidner mente dog at vide, hvem manden var, og derfor blev en patrulje sendt til Hirtshals, hvor manden skulle bo. Patruljen traf den 38-årige på en parkeringsplads uden for hans bopæl, men da han så politiet, gik han amok.

Betjentene måtte derfor bruge peberspray mod manden for at passificere ham. Det fik dog ikke manden til at slappe af, og han endte med at sparke en betjent i hovedet.

Den 38-årige er tidligere kendt for vold mod betjente.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.