Jorden kalder - landmænd søges

Mund til mund metoden, annoncer og tv-spots skal tiltrække arbejdskraft

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Nordjyllands Landbrugs¿skole satser på, at hverve¿kampagnen ¿Jorden kalder¿ spreder budskabet om, at uddannelsen til landmand ikke kun handler om komøg og lange arbejdsdage. Faget handler i høj grad også om at bruge ¿brikkerne¿.

NIBE:I Nordjyllands største landbokommune, Aalborg, stammer hver anden elev - som i resten af regionen - fra udlandet, især østeuropæiske praktikanter, men trenden er den samme overalt i landet, og nu agter landbrugsskolerne og Dansk Landbrug at skaffe flere elever til landbrugsskolerne. De spænder nuværende elever, avisannoncer og tv-spots for kampagnevognen under sloganet ¿Jorden kalder¿, og Nordjyllands eneste og landets femtestørste uddannelsessted for landmænd - Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk - kører med. Forstander Niels Quist-Jensen frygter, at der opstår et videns-vacuum i nordjysk og det øvrige danske landbrug, hvis udviklingen fortsætter. At løsningen med udenlandsk arbejdskraft på sigt truer selveste den danske fødevareproduktion. - Landbruget skriger på mere især kvalificeret arbejdskraft, og vi leverer varen, siger han. Skolen ved Nibe melder i øjeblikket alle pladser besat - flere end 200 - men sådan står det langt fra til alle steder, og på landsplan mangler der rundt regnet 300 elever for at nå målet på 1200 - dog fortsat færre end de omkring 1500, der hvert år begyndte på uddannelsen midt i 90¿erne. - Trods røde lygter hos os, spenderer vi gerne penge på kampagnen. Som sidegevinst spreder vi jo budskabet om, at uddannelsen til landmand ikke kun handler om komøg og lange arbejdsdage. - Vi tilbyder udfordringer for både hænder og hoved, og vil gerne punktere nogle af myterne, forklarer forstander Niels Quist-Jensen. Nordjyllands Landbrugsskole udstyrer i den kommende tid nuværende elever med en ¿Jorden kalder¿ kampagnepakke, der skal påvirke venner og bekendte efter mund til mund metoden. - Flertallet af dem kommer fra Nordjylland, og vi er overbeviste om, at de blive gode ambassadører for faget og tiltrækker endnu flere elever, kommenterer Niels Quist-Jensen. Skuespiller og instruktør Tomas Villum Jensen med den populære ¿Kærlighed ved første hik¿ og ¿Min søsters Børn¿ et og to blandt meritterne står bag instruktionen af reklamefilm for ¿Jorden kalder¿, der kommer på tv og biograflærreder fra 28. december til 27. marts. Kampagnen for flere landbrugselever omfatter også et callcenter med oplysninger om uddannelsen.