Jorden rundt da verden var stor

Søren Beukel Bak
Frode Jacobsen sendte mange eksemplarer af netop dette foto hjem til familien.
Naturvidenskab 1. oktober 2006 06:00

Alternativet var en tjans som maskinpasser langt oppe i Grønlands kulde, så den unge aalborgenser Frode Jacobsen var ikke i tvivl den forårsdag 1950, da han første gang hørte, at man søgte folk til det videnskabelige togt med Galathea 2. Naturligvis sendte han en ansøgning. - Men jeg fortalte kun far om det på hans arbejde. Jeg var sikker på, at mor ville sige nej, smiler den i dag 77-årige pensionist fra Skalborg. Moderen var heller ikke helt tilfreds, da hun hørte om beslutningen. Han blev udtaget til bruttotruppen - og et voldsomt uvejr sikrede ham den endelige udtagelse som fyrbøder: - Vi skulle sejle op til Sognefjorden på en prøvetur, og undervejs løb vi heldigvis ind i en pivstorm. Dem, der ikke var søstærke på den tur - de kom ikke med på Galatheas rejse, fortæller Frode Jacobsen, som ikke havde nogen problemer med et gyngende skib. En oktoberdag i 1950 stævnede skibet ud på rejsen med 110 mand om bord på den 80 meter lange fregat Galathea. En stor del af pengene var skaffet gennem salg af ubanderolerede cigaretter, som Dansk Ekspeditionsfond havde fået lov at sælge. Andre bidrag kom fra udlandsdanskere, og netop de danske i udlandet spillede en stor rolle for den næste to år lange ekspedition. I Cape Town i Sydafrika døbte skibets kaptajn en række småbørn i den talstærke danske koloni. Ved den lejlighed blev skibsklokken vendt og brugt til døbefont. Men også i Bangkok, Singapore, en række australske byer og siden i både San Francisco og Los Angeles blev besætningen beværtet af danske udvandrere og deres efterkommere. Frode Jacobsen fik samlet en uges frihed, mens skibet lå til kaj i Los Angeles. Det gav mulighed for at besøge moderens moster og hendes familie, der var blevet velhavende ved at drive en stor appelsinplantage. Som oftest blev danskerne i udlandet budt på genvisit på skibet. Meget plads var der ikke, men stående taffel under et solsejl kunne der nok være plads til. Galathea havde endda også eget band, hvor Frode Jacobsen trakterede en meget hjemmelavet bas: En snor og en tom tedåse udgjorde de vigtigste remedier. Kolonitid Mere end 50 år efter hjemkomsten fortæller han levende og detaljeret fra de mange lande og byer, der blev besøgt undervejs. Verden var større dengang. Man fløj ikke uden videre fra verdensdel til verdensdel, det meste af Afrika var kolonier, Norge og andre nationer drev hvalfangst og containerne havde endnu ikke revolutioneret skibstransporten. Efter stop i engelske Plymouth og på øgruppen Azorerne nåede Galathea Guldkysten i det nuværende Ghana, som dengang hørte til Storbritannien. Et stykke af kysten var i sin tid dansk, og besætningen besøgte en af de gamle danske fæstninger, Christiansborg. Størst indtryk gjorde et besøg på kirkegården: - Danskerne levede ikke ret længe derude, mange mindre end et år. Man havde jo ikke medicin mod malaria og andre tropesygdomme. I det hele taget står indtrykkene i kø, når Frode Jacobsen finder scrapbogen og de gamle billeder frem. I Walwis Bay i Sydafrika lå mange norske hvalfangerbåde og blev vedligeholdt mellem togterne, men byen selv var ikke meget mere end tre huse og et lokum. Cape Town var meget mere; det var en stor sydafrikansk by på en tid, hvor apartheid regerede: - Sporvogne og busser var delt op i tre: For hvide, for farvede og for sorte. Frode Jacobsen nåede også ud til Kap det Gode Håb og fik ridset sit navn i fyrtårnet, som skikken byder: - Men det var er kalket tårn, så de kunne bare kalke det hele over, når der var for mange navne. Den videnskabelige del af Galathea havde stor fokus på dyrelivet i de fjerne lande, og undervejs blev det til besøg på stribevis af områder med spændende og særegent dyreliv - fra Madagascars tropiske skove over Australien med pungdyrene til Bowman Island ved Antarktis, hvor nogle søelefanter blev skudt og taget med hjem. De står i dag udstoppede i København. En levende søelefantunge overlevede sejlturen over Stillehavet, men måtte aflives under en mellemlanding, da den skulle flyves hjem fra Los Angeles. Mange andre dyr blev taget med hjem. Skibe fra ØK sørgede for meget af hjemtransporten: De fik dyrene og det nødvendige foræder om bord, når de mødte Galathea 2 på de fjerne oceaner. Marthas Plads Fra Afrika gik turen via de tidligere danske øer Nikobarerne og Ceylon - som i dag hedder Sri Lanka - til Fjernøsten. I havneområderne uden for Bangkok stiftede besætningen bekendtskab med institutionen Marthas Plads; en række kvinder, der kunne vaske og stryge og ordne tøj. Visse andre behov tog de sig også af: - En del af dem talte noget gebrokkent skandinavisk. Der havde været mange andre søfolk på besøg, lyder det lunt fra Frede Jacobsen. Galathea 2 var en først og fremmest en dybhavsekspedition, og i Singapore lastede skibet en tromle med et 12 kilometer langt kabel. Det blev brugt i Filippinergraven, hvor det lykkedes at få måleudstyr ned i en dybde på 10628 meter - ny verdensrekord. Det blev ikke mindre sensationelt af resultatet: På en sten, trukket op fra dybet, sad en søanemone. Dermed rykkede grænsen for, hvor dybt liv kunne eksisterer, pludselig flere kilometer. Trykket på den dybde er enormt: Omkring en ton pr. kvadratcentimer. Men søanemonen levede. Efter Sydøstasien fulgte Australien, New Zealand, Antarktis - hvor de fangede søelefanten - og en række øer i Stillehavet, inden Galathea anløb Hawaii, Californien og Panama. Netop i Panama blev skibet ramt af en ulykke, da et besætningsmedlem formentlig i søvne gik over rælingen - han blev aldrig fundet trods en ihærdig eftersøgning. Efter hjemkomsten i foråret 1952 fik hele besætningen en speciel fortjenstmedalje. Mor sagde nej Frode Jacobsens udlængsel var ikke ganske stillet - han var blevet tilbudt arbejde hos familien i Californien. - Men mor sagde nej. Kort efter mødte jeg Sonja - og så blev jeg i Aalborg. Det blev til arbejde blandt andet på værftet, inden han sluttede sit arbejdsliv som varmemester på Saltumvej i Aalborg Øst. Sonja og han har fået fire børn, og de har holdt guldbryllup. Men forbindelsen til de andre på ekspeditionen har Frode Jacobsen bevaret. En forening holder sammen på flokken, og for et par måneder siden var de fleste samlet i Vejle. 1952 er dog længe siden: - Vi er under 20 tilbage nu. Foruden mig bor den nærmeste i Frederikshavn. Frode Jacobsen følger interesseret den nye Galathea 3. Og han fortæller gerne om sin egen ekspedition: - Jeg tager stadig ud og holder foredrag i skoler og foreninger og på plejehjem. De skal bare ringe.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...