Jorden rundt med syv elever fra Søndre

7 af 17 elever i Hobro Søndre Skoles 1. klasse er tosprogede, og det sætter præg på undervisningen

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Lærer Lene Bertelsen hjælper Mortada Al-Jabri med at binde et tørklæde på Alma Ramic. Foto: Michael Koch

Kosovo, Irak, Malaysia, Bosnien og Vietnam - 1. klasse på Hobro Søndre Skole "rejser" i disse dage jorden rundt. Klassen tæller 17 drenge og piger, og syv af dem har forældre, der er født i andre lande. Det er for at lære disse lande og deres kulturer bedre at kende, at klassen er taget på langfart, sådan i overført betydning. De voksne kalder det tosprogs-uge. - Tanken er, at eleverne får en større forståelse for hinanden og for, hvorfor vi er flere kulturer i Danmark. - Vi har snakket om krig i Irak og Bosnien, og om, at der er noget særligt ved alle kulturer, fortæller klasselærer Helle Jensen. Hvert land har fået sin egen dag. Indledningsvis har Helle Jensen og hendes kollega Lene Bertelsen vist billeder fra landet. De har opmuntret de tosprogede elever til at lære deres kammerater, hvordan man for eksempel siger "hej" på arabisk. En pige, hvis forældre stammer fra Vietnam, har vist klassen, hvordan man håndterer et par spisepinde.