Jorden rundt på en uge

Naturvidenskab 20. september 2006 06:00

AALBORG: Aalborgs skoler er med, når Dansk Videnskabsfestival ruller hen over landet i uge 39. Arrangementet, som blev afviklet første gang i 1998, henvender sig til både skole- og gymnasieelever. Det gennemgående tema er Jorden Rundt, og formålet er at styrke børn og unges interesse for naturvidenskab. I Aalborg er det de pædagogiske medarbejdere ved Pædagogisk MedieCenter, Karen Maarup og Karl Korfits, der koordinerer hvem der skal besøge hvem. Aktiviteterne henvender sig fortrinsvis til mellemstore og store elever, og der er mulighed for at tage forældrene med, når man skal ud og opleve. Der bliver mulighed for at få instruktion i dykning i Nørresundby Sportsdykkerklub. Falck stiller sig til rådighed med informationen om, hvor meget det er, der skal koordineres, når en ambulance rykker ud. Der er tilbud om besøg på Lodsstationen i Hals. Her fortælles der om lodsens arbejde, og om hvordan man finder vej på havet. Der bliver lodtrækning om en flyvetur i svævefly for dem, der besøger Aare-Sport på flyvepladsen i Ferslev. Her fortæller om svæveflyvningens teknik og fysik. Energicentret er parat med energioplevelser, og på Aalborg Søfarts- og Marinemuseum er det utvivlsomt ubåden Springeren, der vil tiltrække opmærksomheden. På Aalborg Universitet er der mulighed for at føre om elektricitet og spænding.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...