Naturkatastrofer

Jordskælvsturisme i Kina

Ti måneder efter, at et jordskælv kostede 90.000 kinesere livet, giver en stadig større strøm af turister levebrød til de overlevende

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

71-årige Wang PEI fortæller igen og igen om, hvordan hun mistede sit barnebarn under jordskælvet. Foto: Scanpix

For fødderne af os ligger, hvad der engang var Beichuan. Før en driftig by, der lå smukt placeret i en dal omkranset af bjerge. Nu ikke andet end en bunke smuldrede murbrokker, hvorfra ruinerne af enkelte standhaftige huse stadigt hæver sig mod himlen.  Da Kinas dødbringende jordskælv ramte Sichuan-provinsen 12. maj sidste år, brast Beichuan sammen og tog over halvdelen af dens godt 13.000 indbyggere med i døden. I dag har den rædselsfulde lugt af død, som i dagene efter hang over byen, lagt sig. Forsvundet er det levende inferno af lig, sårede, redningsarbejdere, som var udmattede af det vanskelige arbejde på de snævre bjergstier, og de overlevende mødre, fædre, bedsteforældre, brødre og søstre, som i en blanding af chok og håb ventede på nyt fra deres pårørende, der i størstedelen af tilfældene aldrig slap levende ud af ruinerne. I dag, cirka ti måneder efter, er turisterne her i stedet.  På udsigtspunktet over det ødelagte Beichuan klumper de sig sammen med ryggene vendt mod små boder, hvorfra der sælges billeder til fire kroner med den kinesiske premierminister Wen Jiabao under jordskælvet og dvd’er til 20 kroner fra redningsarbejdet. På en lille tv-skærm ser vi, hvordan en ung pige forsøger at mase sin krop ud gennem en af de aflange sprækker på en smadret bygning. Foran boderne står en gruppe kinesiske mænd - alle iført ens lyse cowboyhatte. De er på firmaudflugt og kommer fra et stort bilfirma. - Jeg fulgte Beichuan på tv under jordskælvet. Jeg vil gerne se det i virkeligheden, for det var et af de steder, som var hårdest ramt. Desuden vil vores virksomhed gerne give støtte til de overlevende, og derfor ser vi på, hvordan det bedst kan gøres, siger en af de ansatte, Wu Waidong, til Ritzau. Wu Waidong er kun en ud af titusindvis af turister, som i den seneste tid er valfartet til jordskælvsområderne i Sichuan. I Chengdu, hovedstaden i provinsen, tilbyder rejsecentrene nu skræddersyede ture ud til jordskælvsområdet. ”Kom og oplev chokket i Beichuan”, står der med store skrifttyper på en af de farvestrålende brochurer, vi får stukket i hånden i byens centrum. Under det kinesiske nytår i januar var over 100.000 turister på turné i jordskælvsområderne, citerer den kinesiske avis China Daily en lokal turistembedsmand for at sige. På vejen frem til Beichuan møder vi lange karavaner af turistbusser. 1300 elever mistede livet Det første, vi ser, er de indhegnede rester af Beichuan Mellemskole. Her udspillede en af jordskælvets største tragedier sig. Op mod 1300 børn og lærere mistede livet, da skolen brast sammen over dem. Nu tænder turisterne røgelse til ære for de døde. Andre tager billeder eller små videoer. På hegnet har de hængt små håndskrevne hilsner til de afdøde. Vi møder Wang Pei, en kvinde på 71, hvor sorgen er som hugget ind i det furede ansigt. Da jordskælvet ramte, var hun på vej ned på den lokale politistation for at hente sit identifikationskort. Hun slap uskadt ud af byen, mens hendes barnebarn, Han Jing på 17 år, døde inde i Beichuan Mellemskole. Hun siger, at hun kunne høre pigen skrige på hjælp inde fra ruinerne i flere dage efter skælvet.  Nu står Han Jings fotografi på boden midt blandt de jordskælvsbilleder, som Wang Pei sælger til turisterne. Hun er glad for deres besøg, og hun har intet imod at fortælle sin historie igen og igen, selv om minderne får den skrøbelige krop til at knække sammen og gråden til at komme frem i øjnene. Med jordskælvet mistede hun og de fleste andre overlevende i Beichuan deres levebrød og alt, hvad de ejede. De fleste er fattige bønder, som levede af at dyrke jorden på bjergsiderne. Hovedparten bor i dag i midlertidige skure, hvor de er helt afhængige af regeringens hjælp til mad og tøj. Turisterne giver Wang Pei og de andre overlevende mulighed for at komme på fode igen ved at tjene egne penge - Turisterne får os til at føle os mindre alene, siger Wang Pei.