Jordspyd til små penge

Et smart jordspyd med protrækker - til omkring 100 kroner. Kan holde parasollen eller med lidt ombygning kogegrej over bålet.

Et smart jordspyd med protrækker - til omkring 100 kroner. Kan holde parasollen eller med lidt ombygning kogegrej over bålet.

?I Bo Bedre skriver du, at du var nødsaget til at give hele 760,- kr. for den her Sputnik, som du kalder den. Hvis du havde spurgt mig – hvad du selvfølgelig ikke kunne, fordi vi ikke kender hinanden – kunne jeg have sparet dig for over 600,- kr Jeg vedhæfter en tegning af et spyd til under 100 kr., som kan købes i campingudstyrsforretninger. Hullet er godt nok større end det, du beskriver i bladet, men det er sikkert ikke et problem for dig. Jordspyddet bruger jeg selv til min markedsparasol, så den kan flyttes rundt med ligesom solen skinner. Frede Nielsen !Hej Frede Nielsen - alle tiders! Så får de vist noget at tænke over hos Linå, hvor de sælger praktisk taget den samme dims - blot blot med lidt mindre hul og til ophængning af kogegrej over bål - til en langt højere pris. De har godt nok den forklaring, at de får den lavet i lille antal og specielt til dette formål, hvilket gør den uforholdvist dyr, uden at der i grunden er nogen, som tjener urimeligt herved - men i denne globaliserede verden gælder den slags søforklaringer ikke. Forresten synes jeg, at det er koloenormt smart at bruge den forvoksede protrækker til parasollen - jeg vil straks forsøge at skaffe mig et eksemplar og lade den indgå i mit fortløbende eksperimentarium. Kjeld Bjerre