José Mourinho henter tysker til Chelsea

André Schürrle er meget tæt på at skifte fra Bayer Leverkusen til Chelsea, meddeler den engelske fodboldklub.

José Mourinho henter tysker til Chelsea

Et lægetjek og færdiggørelsen af de personlige betingelser.

Det er, hvad der mangler, før Bayer Leverkusens offensivspiller André Schürrle kan kalde sig Chelsea-spiller.

Den engelske fodboldklub meddeler på sin hjemmeside, at man er blevet enig med Bayer Leverkusen om et køb af den tyske landsholdsspiller.

Den nye Chelsea-manager, José Mourinho, får dermed endnu en profil til det hold, som i næste sæson skal forsøge at vippe Manchester United af den engelske fodboldtrone.

22-årige André Schürrle scorede i sidste sæson 11 gange for Leverkusen i Bundesligaen.

Bayer Leverkusen har allerede sikret sig en afløser i form af den 20-årige sydkoreanske angriber Heung-Min Son, som kommer fra HSV på en femårig kontrakt.

Han scorede 12 mål i Bundesligaen i sidste sæson.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.