José Mourinho henter tysker

Andre Schürrle skifter til Chelsea

Jose Mourinho har gjort sit første indkøb efter tiltrædelsen i Chelsea. Foto: Suzanne Plunkett/Scanpix

Jose Mourinho har gjort sit første indkøb efter tiltrædelsen i Chelsea. Foto: Suzanne Plunkett/Scanpix

LONDON:Et lægetjek og færdiggørelsen af de personlige betingelser. Det er, hvad der mangler, før Bayer Leverkusens offensivspiller André Schürrle kan kalde sig Chelsea-spiller.

Den engelske fodboldklub meddeler på sin hjemmeside, at man er blevet enig med Bayer Leverkusen om et køb af den tyske landsholdsspiller.

Den nye Chelsea-manager, José Mourinho, får dermed endnu en profil til det hold, som i næste sæson skal forsøge at vippe Manchester United af den engelske fodboldtrone.

22-årige André Schürrle scorede i sidste sæson 11 gange for Leverkusen i Bundesligaen.

Bayer Leverkusen har allerede sikret sig en afløser i form af den 20-årige sydkoreanske angriber Heung-Min Son, som kommer fra HSV på en femårig kontrakt.

Han scorede 12 mål i Bundesligaen i sidste sæson.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.