Udland

Journalist og kameramand dræbt under live-indslag i USA

To tv-medarbejdere i Virginia blev skudt og dræbt under et direkte indslag onsdag.

En journalist og en kameramand er dræbt i Virginia, USA, hvor de onsdag morgen lokal tid var i gang med et interview på direkte tv. Det bekræfter tv-stationen WDBJ7, hvor de to dræbte var ansat.

Skyderiet fandt sted ved et område kaldet Bridgewater Plaza i byen Moneta i Virginia.

Ifølge tv-stationen CBS News drejer det sig om en journalist og en kameramand. Journalistens mor har over for CBS News bekræftet, at hun er død.

Under indslaget høres lyden af skud, hvorpå journalisten og den person, hun interviewer, skriger og forsøger at løbe væk.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.