Journalist på vej mod Mensa

Mariagerfjord 30. september 2002 08:00

Svararket ligger foran mig. Det er lyserødt som panelerne, dørkarmene og mit håb her før prøven går indledes. Prøven sættes i gang, og jeg kigger med et stigende ubehag på bogen foran mig. Bogen, der indeholder de 60 spørgsmål, jeg skal igennem de næste 45 minutter. Alene titlen, "Standard Progressive Matricer", er nok til at skræmme al logisk sans ud af mig, og udsigten til kun at have 45 sekunder til at svare på hvert eneste spørgsmål i bogen, får mig til at bide i blyanten for første gang. Men hvis jeg skal blive medlem af Mensa, er jeg nødt til at åbne for matricerne. Ingen af de andre prøvedeltagere er, så vidt jeg kan se, kommet til skade ved det. Stemningen er som til en eksamen. Sommerfugle med form som trekanter, firkanter og mere udefinerbare figurer blafrer rundt i maven. De spiller en mærkværdig symfoni med de figurer, der nu springer frem fra siderne. Fem figurer, hvilken af seks valgmuligheder er den næste ? Otte figurer, hvilken af otte varianter skal følge efter ? Blyanten skifter mellem at skrive svar ned og få den uspidse ende bidt i stykker. Der er stilhed i lokalet. En gang imellem høres et host eller en rømmen. Andre gange skrasles der med papirer, eller rykkes lidt på stolen. Alle er koncentrede. Også jeg, indtil jeg pludselig opdager, at der ikke er flere spørgsmål i bogen. Der er heller ikke flere tomme felter på det flamingofarvede papir. Jeg er færdig. Svarene er næppe rigtige alle sammen, men i det mindste kan jeg styrke mit ego ved ikke at aflevere et tomt ark. Og jeg kan gå herfra med håbet om, at alle svar er rigtige. Og en lettere nedtygget blyant med Mensa-logo ikke at forglemme. Måske kan jeg narre nogen til at tro, at jeg er Mensa-medlem ved at bruge den, når jeg løser kryds og tværs i toget ? Eller måske ikke ?

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...