Journalistens sygehistorie:

2004:Lændesmerter med udstråling til højre ben efter forsøg på at trække en båd ud af garage. Klaret med fysioterapi og træning. 2007: Samme problem efter at have rykket i en busk i haven. Oktober 2008: Samme problem efter en skæv bevægelse i fly på vej til Canada. Julen 2008: Forværring efter lang køretur og influenza. Januar 2009: Forsøger at træne problemet væk med rygøvelser, boldøvelser, pilates, fysioterapi, træning i motionscenter og massage. Februar 2009: Får udvidet rygudredning hos fysioterapi, der ellers klarer 80 pct. af kunderne. Forværret tilstand efter besøg hos fysioterapeut. Af egen læge henvist til Diskusambulatoriet på Aalborg Sygehus Nord. 11. februar: Diagnose diskusprolaps på ambulatoriet. Der er tryk på den nerve, der går ned i højre ben. Anbefalet sygemelding af læge og fysioterapeut, så nerven kan få ro, og diskus hele op af sig selv. Foreløbig 14 dage. Må kun ligge, stå og gå og kun sidde, når det er absolut nødvendigt. Kommer på gigtpiller og panodil. 12. februar: Anfald af voldsom svimmelhed – diagnosticeret som godartet positionssvimmelhed, men der er ventetid ved ørelægen. Skidt for svimmelheden at ligge ned – og skidt for ryggen at lade være. 27. februar: Sygemelding forlænget. Der er kun sket en lille forbedring. Udstyret med støttekorset til brug ved daglige småaktiviteter, fortsat svimmel. 11. marts: Sygemelding forlænget. Små øvelser for at styrke musklerne omkring rygsøjlen og en daglig gåtur tilladt. Ørelæge kurerer svimmelheden, der aftager over de næste dage. 23. marts: Indstillet til scanning med henblik på operation af overlæge Vivian Kjær Hansen, Aalborg, da den naturlige heling går noget langsom. 26. marts: O.k. til genoptagelse af arbejde fra ambulatoriet, men på skåneprogram med mulighed for at ligge ned i dagens løb. Der er ventetid på såvel scanning som operation. I gennemsnit et lille halvt år, også selv om der er frit sygehusvalg. Moderat træning tilladt og håb om heling over de næste uger…eller måneder. 21. april: Scanning på Frederikshavn Sygehus. Der er tale om en diskusprolaps, som klemmer på nerven, der går ned i højre ben. After vurdering fra overlæge og kirurg.