Aalborg

Journalister sladrer ikke

Historien om Tina Lunds opstigning til toppen af dansk underholdning stiller nogle uventede spørgsmål.

BARRING/TINA LUND: Historien om Tina Lunds opstigning til toppen af dansk underholdning stiller nogle uventede spørgsmål. Men der er ingen til at besvare dem. Alt afhængig af, hvem man spørger, er Tina Lund mest kendt for; sin deltagelse i ”Vild med dans”, de letpåklædte billeder i M! eller karrieren som springrytter. Det ér faktisk hele tre ting. Og lige som hun gik og troede, det ikke kunne blive bedre, fik hun for nylig æren af at blive kåret til ”årets steg” af hjemmesiden singlesex.dk's brugere. Tina Lund er interessant af mange årsager. Det er en kvinde, der har forstået at bruge sit udseende som supplement til sit talent. For der er ingen tvivl om, at hun har talent. Sejrslisten til diverse stævner verden over er lang og imponerende, og resultaterne kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Der kan til gengæld sættes spørgsmålstegn ved metoderne. Det blev der gjort allerede for ti år siden, da dokumentar-programmet ”Heste sladrer ikke” afslørede udpræget brug af barring i træningen. Barring er et diffust begreb. Hvis ikke det var, fordi hestesporten i forvejen havde doping (de opfandt det faktisk), ville man løst omtale barring som doping. Det er en fællesbetegnelse, der dækker over mange forskellige former for snyd. De rangerer i hårdhedsgrad fra almindeligt gemen snyd til direkte dyremishandling. I den milde form går barring ud på, at man i opvarmningen hæver bommen, hesten skal springe over, så den sætter ekstra meget af for at nå over. En hårdere version går ud på, at man under træning hæver bommen, mens hesten er midt i springet og derudover slår hesten med en pind, så den mentalt registrerer, at den skal hoppe endnu højere. Den værste metode involverer at binde skarpe genstande ind i bindet ved forbenene, så hesten får den samme mentale reminder, når den ikke springer højt nok. God, gammel Pavlovsk indlæring. Dette er bestemt ikke hemmelig insiderviden fra hestemiljøet. Det er offentligt tilgængeligt og har været det i mange år. Det burde næsten være en æressag for enhver journalist, der dækkede ”Vild med dans” at nævne Tina Lunds historie hver eneste gang, det var muligt. Akkurat ligesom kommentatoren Georg Metz ikke kan nævne Anders Fogh uden i en bisætning at gøre opmærksom på, at Fogh i sin tid som minister blev afsat. Men der har intet været om det. Dermed ikke være sagt, at journalister har vendt det blinde øje til Tina Lunds bedrifter. Så sent som i forsommeren 2008 kom det frem, at hun havde udført barring i den milde form til Nations Cup-stævnet i Bernstorff-parken. Hun klarede frisag ved at sige, at hun ikke vidste, det var ulovligt. Da ”Vild med dans” et par måneder senere kørte over skærmen, var der ingen, der nævnte noget om det. Selvfølgelig kan jeg godt forstå, at TV 2 ikke varmede op til ”Vild med dans” med at vise deres 10 år gamle dokumentar. Det ville ikke være journalistik, men bare ren dumskab. Jeg forstår bare ikke, hvorfor alle andre medier også undlod at nævne noget. Den slags bør ikke blive glemt, når der for nylig på ny har været grund til mistanke. På den anden side kan der også være en positiv vinkel på historien – måske har vi bare tilgivet hende. Meget hurtigt! JEPPE LISDORF er førstegenerationsindvandrer fra Esbjerg, der som freelancejournalist med base i Aalborg har hele verden som sin arbejdsplads