EMNER

Journalistisk virak

Fagbladet Journalisten skriver i sit seneste nummer om Brønderslev-sagen, som den blev fremstillet i DR's dokumentarprogram "Børnene fra Brønderslev".

Karsten Bräuner

Karsten Bräuner

I artiklen udtrykker Brønderslev Kommune stor utilfredshed med DR Dokumentar, som kommunen ifølge kommunikationschef Mette Krogh Jacobsen havde en klar aftale med i forbindelse med udsendelsen. Aftalen gik angiveligt ud på, at faglig leder Inge Gorm Andersen ikke skulle svare på spørgsmål om kommunens ansvar og fejl, men kun om de dilemmaer, man som socialrådgiver stod med i sagen. Af samme grund skulle hun ikke tituleres "faglig leder", men "socialrådgiver". Hvis DR ønskede at stille spørgsmål om kommunens ansvar, skulle de besvares af direktør for børn og kultur Henning Risager. I programmet blev Inge Gorm Andersen imidlertid tituleret "faglig leder", der blev stillet spørgsmål til hende om kommunens ansvar og fejl, og hun blev - ifølge Mette Krogh Jacobsen - "tydeligvis klippet som den store skurk - stik imod vores aftale". Problemet er, at der efter DR's opfattelse ikke var nogen aftale. Irene Thyrri fra DR Dokumentar, der var tilrettelægger af programmet, afviser at have indgået en aftale med Brønderslev Kommune om, hvordan Inge Gorm Andersen skulle tituleres, og hvilke spørgsmål DR måtte stille hende. Det er problematisk. Og det er uprofessionelt. Hvis Brønderslev Kommune fik en aftale med DR, burde man have fået den på skrift. Mundtlige aftaler er ingenting værd. Det siger jeg ikke for at antyde, at journalister ikke er til at stole på, men hvis en aftale kommer imellem journalisten og en uventet god historie, trækker historien ofte det længste strå. Især hvis journalisten kun skal løbe fra en mundtlig aftale. Det burde Mette Krogh Jacobsen vide. Et eksempel på dette er Kurt Lassens bog "Plummer - summen af kardemommen" om DR's tidligere generaldirektør Kenneth Plummer. De to havde en aftale om, at Kenneth Plummer frit kunne tale "til baggrund", men da udtalelserne blev af en sådan karakter, at historien blev for god eller vigtig til, at Kurt Lassen ville lade den ligge, løb han fra aftalen. Inge Gorm Andersen fik ifølge Mette Krogh Jacobsen en urimelig behandling i DR-programmet. Men: "Der er på ingen måde tale om et karaktermord. Tværtimod kunne vi have taget mange ting med, som vi ikke gjorde", siger Irene Thyrri til Journalisten og overskrider dermed grænsen for, hvad der er professionelt og redeligt. I sit forsøg på at afværge anklagen om karaktermord baseret på, hvad der faktisk blev bragt i udsendelsen, begår hun i den grad karaktermord ved diffust at referere til "mange ting", der ikke blev bragt, og hvis karakter vi derfor kun kan gisne om. For hvis der skal være pondus i udtalelsen, skal der i sagens natur blandt disse "mange ting" være ting, der kompromitterer Inge Gorm Andersen. Irene Thyrri har ikke været sin opgave voksen. Uanset hvad der ikke blev bragt i udsendelsen, er hun moralsk forpligtet til at agere ud fra det, hun valgte at bringe. Hvis det giver problemer, må hun tage disse problemer på sig og ikke dække sig ind under, at hun ved mere end vi andre. Viden forpligter. Enten kommunikeres den, eller også holder man den for sig selv. Det sidste er ofte sværere end det første. Især hvis tavsheden giver knubs. Virakken omkring "Børnene fra Brønderslev" har et dobbelt ophav: En kommunikationschef, der tror, hun kan tøjle pressen med en mundtlig aftale (hvis den fandtes), og en DR-tilrettelægger, der ikke har udvist rettidig omhu med at leve op til kommunens tillid. Ikke forstået på den måde, at DR burde have kvitteret for kommunens åbenhed ved at tage fløjlshandsker på, men når kommunen spiller med åbne kort, bør den ikke efterfølgende sidde tilbage med en oplevelse af, at DR har dolket den i ryggen.